Karup Å – Havørredfiskeri i giganternes å

Karup Å

Karup Å er et af de meste kendte og traditionsrige havørred-vandløb i Danmark. Ikke nok med at gennemsnitsstørrelsen på havørrederne er høj, så er der også chancer for at fange en ægte trofæfisk over de magiske ti kilo. Tag med til giganternes å.


Fiskekort til Karup Å

Karup Å Sammenslutningen er en sammenslutning af de 12 foreninger, som har fiskevand ved Karup Å. På www.karupaa.dk kan du følge fangsterne af havørreder, finde vigtige informationer og regler samt læse historier fra åen.


De lokale foreninger råder over mange kilometer fiskevand i Karup Å. Således kan der købes fiskekort til stort set hele åen, dog undtaget enkelte private strækninger. Af medlemsforeninger med fiskevand i Karup Å kan nævnes: 

Lystfiskerforeningen AROS

Viborg Sportsfiskerforening

Lystfiskerforeningen af 1926

Karup Å-havørreden kan være en udfordring af de helt store, og til tider kan åens fisk være svære at få i tale. Og heldigvis for det. For det er det, som gør fiskeriet ved den legendariske, danske havørred-å så fantastisk spændende og udfordrende. Skal der fisk på land, kræver det det rette grej, lokalkendskab og ikke mindst en masse tid og flid. Til gengæld har man i hvert kast muligheden for at fange en af verdens største havørreder. Fisk på 10, 11 eller 12 kilo og i sjældne tilfælde endda tungere fisk. Gennemsnitsfisken i Karup Å har i mange år været omkring fire kilo og med en tidligere verdensrekord på ikke mindre end 14,4 kilo, kan man med rette kalde Karup Å for giganternes å. Den viden i sig selv er nervepirrende. 

Her får du et indblik i det historiske fiskeri, og hvordan du griber det an. Uanset hvor svær en fisk Karup Å-havørreden er, så skal der kun ét rigtigt kast til. 

Natfiskeri en Karup Å-specialitet
Om sommeren fisker de fleste om natten. Mange begynder lidt før solen går ned og fortsætter ind i mørket og igennem natten. Det kræver sin mand, og det er ikke bare noget man gør for en enkelt nat. Udover det fisketekniske skal man vænne sig til mørket, som selvfølgelig begrænser ens syn. Det udfordrende gælder således både i at få lagt fluen så tæt på modsatte bred som muligt, og noget så banalt som at abstrahere fra risikoen for at falde i åen eller i et af de mange huller eller grøfter. Samtidig kræver fiskeriet fuld koncentration på fluen. Man skal bruge alle sine sanser, når den sidste kaffe er drukket, og trætheden for alvor melder sig. 

Mørke, træthed og den spænding, der automatisk opstår, når der er chance for storfisk i farvandet, er nok den cocktail, der gør fiskeriet ved åen så fantastisk. Nogle gange kan spændingen måske blive lige vild nok.

Min gode ven Tom Sørensen, som er formand i Karup Å Sammenslutningen, fortæller om sit fiskeri tilbage i 1980’erne, da han fiskede sammen med sin far, Palle Sørensen. De var uadskillelige ved åen, selvom diskussionerne ind imellem godt kunne være højlydte. I de år landede de omkring 20 fisk per mand hver sæson, og flere af dem var i 9, 10 eller 11-kilosklassen. Så far og søn har begge på egen krop mærket masser af storfisk og oplevet de vildeste fights i den mørke sommernat.

Den lokale fisker Morten Wølck ses her med en trofæfisk på intet mindre end 12,7 kg og 97 cm fanget tilbage i 2009. Det er fisk som denne, der gør Karup Å kendt ud over landegrænserne.
Den lokale fisker Morten Wølck ses her med en trofæfisk på intet mindre end 12,7 kg og 97 cm fanget tilbage i 2009. Det er fisk som denne, der gør Karup Å kendt ud over landegrænserne.


Dagsfiskeri er også effektivt

Natfiskeriet med flue er det mest benyttede og populære metode ved Karup Å. Men det betyder ikke, at havørreden kun kan fanges om natten. Om dagen kan eksempelvis en dybtgående flue, spinner, wobler eller en orm også være effektiv. Så er man ikke til natteroderiet, har man stadig en god chance for at prøve kræfter med åens kæmper. 


Der er endda nogle fiskere, som kun fisker om dagen. Eksempelvis den lokale fisker Allan Klokker. Han fisker primært mellem klokken 5 om morgenen og tre-fire timer frem. Nogle dage er fiskene aktive helt hen til middagstid, og her fortsætter han ofte, hvilket har givet en del rigtig fine fisk. Han udnytter, at fiskene på dette tidspunkt endnu ikke har stillet sig ned i de dybeste huller.

Da Palle fik sit livs fight
En nat fisker Tom og faren Palle nedstrøms Hagebro Kro på strækket ved Dueholm. Pludselig råber Palle, så det runger i hele ådalen.

– Fisk, Fisk! 

Tom kan høre på tonefaldet, at han har fået fat i en af dem fra den tunge afdeling. Så han styrter op til sin far, som står med fluestangen spændt helt i bund. Ophidset sætter han Tom ind i situationen.

– Den er stor. Rigtig stor. Den har ikke været i overfladen endnu, og den har bare stillet sig dybt og flytter sig kun lidt en gang i mellem. Den er helt sikkert større end den på ti kg, som jeg fik sidste år.

Palle får kommanderet sønnike til at tænde lommelygten, men der er ikke meget andet at se end linen, som spændt sitrer i strømmen. På ganske kort line fighter han fisken, men den flytter sig ikke ret meget. Det eneste Palle kan mærke er de små dunk i linen, når den flytter sig lidt. 

– Det er sådan her, en storfisk opfører sig, forklarer han sønnike.

Tom har altid været handlingens mand. Efter 10 minutters tæt kamp foreslår han, at der nu skal ændres vinkel på linen, og der skal lægges endnu mere pres på fisken. Højlydt bliver den nye strategi diskuteret. Det viser sig, at ideen er god nok, for pludselig vender fisken. Roligt går den nedstrøms. Fisken er umulig at holde. 

– Hold da kæft den går dybt. Det er helt vildt, så dybt den går, siger Palle.

I næste hul, 20-30 meter længere nedstrøms, stiller kæmpen sig igen urokkeligt. Tom foreslår igen, efter fem minutters tovtrækkeri, at ændre vinkel på linen. Det hjælper straks. I udgangen af hullet er der en sandbanke. Palle forsøger at presse den indover det lave vand. Nu vil han se fisken. Tom hopper i vandet og lyser ud mod fisken, idet han råber. 

– Pres den! Gå bagover, far!

Den går dybt
Ganske langsomt får han den flyttet ind i lyskeglen. Nu møder der Tom et syn, som han aldrig glemmer. For øjnene af ham i lommelygtens gule skær forvandler den gigantiske ørred sig pludselig til en meter lang og gennemvåd hegnspæl. Fluen er kroget solidt og dybt midt på stammen. Den fangst havde han aldrig mistet. Der er ingen tvivl om, at Palle den nat fik sit livs fight. Tom fik til gengæld håneretten de næste mange år og blev en meget god historie rigere. Da Palle lusker slukøret opstrøms for at starte fiskeriet igen, kan han på lang afstand høre Tom grinende råbe:

– Hold da kæft den går dybt! 

En sætning, som han i øvrigt har gentaget rigtig mange gange siden 

Havørred Og Fluer2 Allan Nørskov Johansen er en inkarneret Karup Å-fisker med flere storfisk på samvittigheden. Til mange af sine fluer finder han inspiration fra de amerikanske steelhead-fluer. Her ses han med en Karup Å-ørred på 9,95 kg, som dog blev fanget på bulefluen "Blæksprutten".

 

Verdens største havørreder

– Fiskeriet i Karup Å er legendarisk og rost til månen på et utal af hjemmesider, i tidsskrifter og bøger. Det specielle ved fiskeriet er ikke mængden af fisk, men fiskenes størrelse. Gennemsnitsvægten ligger på mellem tre og fire kg. 


– Verdensrekorden for havørred stammede i en lang årrække også fra Karup Å. Købmand Christian Plejdrup fra Skive landede den 27. juli 1939 en sølvblank fisk på ikke mindre end 14,4 kg.


– Ved Karup Bro lige syd for Karup by, hvor landevejen mellem Viborg og Herning krydser åen, fandt man i oktober 1991 en død hanfisk på ikke mindre end 108 cm og med en vægt på 16,3 kg.

Derfor er Karup-ørreden så stor
Men det er ikke kun tunge hegnspæle, som tager fluerne ved Karup Å. Der kommer også en del tunge fisk på land. De sætter selvfølgelig også spekulationerne i gang om, hvorfor det netop er Karup Å, der huser så mange store fisk. De fleste andre vande i havørredens udbredelsesområde er nemlig domineret af mindre fisk. Det vil sige havørreder, som bliver kønsmodne tidligt, og som vandrer op i åen efter kun en eller to somre i havet. 

Karup Å eller rettere sagt lystfiskerne ved Karup Å er privilegeret ved, at her vender en forholdsvis stor del af bestanden først tilbage for at gyde efter tre eller fire somre i havet. Har en havørred tilbragt fire år i det føderige hav, har den typisk en længde mellem 80-100 cm. Fisk, som kun har tilbragt en enkelt sommer i havet, er typisk ikke længere end 40 cm.

Når vi ser de helt store fisk fra Karup Å, dem over de 100 cm og som Christian Plejdrups verdensrekordfisk på 14,4 kg, er der formentlig tale om individer, som først er blevet kønsmoden efter fire år i havet. Efter første gydning når de at tage endnu en tur i havet og komme tilbage for at gyde for anden gang. Det sker sjældent, og måske er det også godt, for det er disse mytiske monsterfisk, som føder drømmene, og som gang på gang lokker os fiskere til Karup Å – et af Danmarks skønneste fiskevande med en helt unik havørredstamme.

Slanger i paradiset
Men ligesom mange andre steder, er der også sæsoner, hvor fiskeriet er ekstra udfordrende. Der er jo naturlige svingninger i ørredbestanden, men i de senere år har store flokke  af skarv ædt af de unge ørreder, mens sæler, som trækker mange kilometer op i åen, jager de voksne fisk. Det har betydet, at fiskeriet er dykket en smule, men ikke mere, end det stadig er muligt at fange drømmefisken. 

Lokale jægere har fået tilladelse til at byde uvelkomne fugle og sæler op til dans. Og meget tyder på, at det hjælper. Samtidig gør de lokale fiskeforeninger en kæmpe indsats for at forbedre forholdene i åen og dens mange tilløb. I 2017 stoppede man udsætningerne, og målet er nu at få en stærk og selvreproducerende bestand. I stedet er udsætningsarbejdet erstattet at et intensiveret arbejdet med at restaurere vandløbet. Der er nu langt flere vandløbsprojekter end tidligere.  Alene i 2019 blev der anvendt ikke mindre end 650 m3 gydegrus til 66 gydestryg fordelt i hele Karup Å-systemet. 

Desuden er man blevet mere bevidst om, at ørredbestande ikke er en uendelig ressource. Catch and release vender derfor mere og mere frem. Der er ingen tvivl om, at Karup Å forsat er og vil blive ved med at være giganternes å. 

Faktaboks 9 Foto 2H
Mange fluefiskere ved Karup Å vælger at bruge rigtig korte skydehoveder, der kan løftes fri af vandet med en minimal forstyrrelse på vandoverfladen og uden at kræve mange blindkast.
Foto Diverse 36
Især om dagen kommer spinnefiskeriet til sin ret, hvor det gælder om at komme ned i åens dybe huller og ind under underskårne brinker.
Foto 9A Til Slut I Artikel
De frivillige i Karup Å Sammenslutningen gør en kæmpe indsats for at optimere havørredens livsbetingelser i åen. Her lægges gydegrus ud i et af Karup Ås tilløb, Sejbæk, hvor kæmperne trækker op for at gyde i november og december.
Med en længde på 78 km er Karup Å Danmarks 6. længste vandløb.
Med en længde på 78 km er Karup Å Danmarks 6. længste vandløb.

RiverFisher
Riverfisher er et egnsudviklingsprojekt, der målrettet arbejder på at styrke åfiskeriet i Jylland. Det sker ved markedsføring af lystfiskeriet og ved aktivt at støtte op om initiativer, der forbedrer betingelserne for laks og havørreder – herunder vandpleje. I første omgang er der særligt fokus på laksefiskeri i Skjern Å samt havørredfiskeri i Karup Å. 

Læs mere på www.riverfisher.dk 

Lokale fisketips 
Kenneth Nielsen er en af åens lokale eksperter, og med mere end 50 ture om året får han sin andel af oplevelser og fisk. Kenneth fisker primært i sommernatten med en 10-fods enhåndsstang eller en kort to-håndsstang. Han går med store og synkende fluer på en flydende line. Skydehovedet er med kun 6,6 meter ultrakort og helt perfekt til den smalle og dybe å. Om efteråret, eller når der lige er slået grøde, kan han dog godt finde på at sætte en synke 3 forfangsspids på. Fordelen med det korte skydehoved er blandt andet, at linen nu er næsten fri af vandet, og derfor kan løftes op med en minimal forstyrrelse af vandoverfladen. Samtidig er det ikke nødvendigt at lave blindkast ud over åen med risiko for at vanddråber rammer vandoverfladen og skræmmer fiskene. Sådan fisker han:

1. 

Fluen lægges som ved traditionelt vådfluefiskeri med korte kast cirka 45 grader mod modsatte bred. Fluen skal helst lande så tæt på modsatte side som muligt. Havørreden står nemlig ofte under de udhængende siv. 

2.

Et halvt sekund får fluen til at synke, inden han accelererer den en meter eller mere ud i åen. Det sker ved samtidig at løfte fluestangen og ved at trække en meter line ind. Ofte er det fluens overraskende og hurtige bevægelse, som er så provokerende, at havørreden reagerer ved at hugge. 

3.

Efter accelerationen lader han strømmen svinge fluen ind i egen side, andre gange fisker han den mere aktivt med små indtag, så fluen hele tiden er i en lokkende bevægelse. 

4.

Når fluen er inde i egen side, tages fluen hjem, eller også løftes stangen roligt, så fluen også fisker sivkanten af.

Kenneth mener, at en af nøglerne til hans succes er hastigheden, han bevæger sig med. Nogle stormer af sted med 2 meter mellem hver kast. Det dur ikke i mørket. Fisken når slet ikke at se fluen. 2 meters gang mellem hvert kast er ok tidligt på sæsonen, hvor der er langt mellem fiskene, og hvor man skal ud og lede efter dem. Men har han først spottet fisk eller ved, der er fisk på en bestemt plads, går han ned i tempo. Fisken skal tirres. Det vil sige maksimum en halv meter mellem hvert kast. Derudover er det meget vigtigt at færdes forsigtigt ved åen. Undgå at trampe og at bruge lommelygte.