Sommercamps for børn med Bliv NaturligVis

Sommercamps På sommercamps bliver der tilbragt meget tid foran bålet, hvor de bedste af naturens råvarer skal tilberedes.

Få en plads på Bliv NaturligVis-sommercamps for børn i begyndelsen af skolernes sommerferie. Der er medlemsrabat for børn, som er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Om Bliv NaturligVis

Bliv NaturligVis er et formidlingsprojekt skabt i samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Projektet bringer jægeres og lystfiskeres engagement og viden om naturen ud i daginsitutioner, skoleklasser og på ungdomsuddannelser.

Målet er at styrke børns naturidentitet og naturforståelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Kender du et barn, der er vild med naturen?

I starten af skolernes sommerferie kan børn mellem 8 og 13 år deltage i sommercamps med Bliv NaturligVis. Over tre dage skal børnene jage og fiske deres egen aftensmad, tilberede maden over bål og sove under stjernehimlen.

Der er sommercamps over hele landet, og flere camps har stadig ledige pladser. Men skynd jer – nogle camps lukker tilmeldingen den 19. juni.

Få medlemsrabat
Børn, som er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, kan få medlemsrabat på sommercamps. I opnår rabatten ved at indtaste rabatkoden ved købet. Hent rabatkoden her, og få en plads på sommercamp for 650 kr. Normalpris 750 kr.