Sportsfiskeren 1 er på vej til dig

Forside 1 Web Sportsfiskeren 1 lander i din postkasse fra den 2. marts, men det kan allerede læses online af alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Foto: Foto: Frederik Lorentzen.

Årets første udgave af Sportsfiskeren er på vej til dig, og i dette nummer giver vi dig friske tips og tricks til forårets spirende fiskeri.

Udgivelsesoversigt
Sportsfiskeren 1, 2020: 2. marts
Sportsfiskeren 2, 2020: 11. maj
Sportsfiskeren 3, 2020: 7. september
Sportsfiskeren 4, 2020: 23. november

Har du ikke modtaget Sportsfiskeren?
Hvis du mod forventning ikke modtager Sportsfiskeren, selvom du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, så send navn, adresse og medlemsnummer til medlemsadministrator Anne Holbæk på ah@sportsfiskerforbundet.dk

Forårsudgaven af Sportsfiskeren – årets første udgivelse – lander i din postkasse fra 2. marts, og du kan også finde det i kiosker og butikker landet over.

Sportsfiskeren 1 byder blandt andet på 10 hotte kystpladser på Hindsholm, Hillingsøs lystfiskerliv i billeder, tips og tricks til fiskeri efter rudskaller og sild, og så tager vi dig med til lunefulde Lapland på ørredjagt.

God læselyst!

DSCF1142

Forårets guldklumper
Gråt og koldt vejr er ingen undskyldning for ikke at gå efter guldet. Med toastbrød, et par simple rigs og den rette strategi har du nemlig alle chancer for at fange store rudskaller. Specimenfiskeren Morten Svarer giver dig tips og tricks til at fange forårets guldklumper.

Foto 01

Et liv i snørens broderskab
Kjeld Hillingsø har haft en fiskestang i hånden gennem det meste af sit snart 85-årige liv, og selvom alderen har besværliggjort fisketurene en smule, så kalder åen stadigvæk. Sportsfiskeren har taget et kig ned i hans fotoalbum for at se tilbage på generalløjtnants lange liv i snørens broderskab.

Kopi Af IMG 1499

Spanske sværvægtere
Danske stor-aborrer er bestemt ikke hverdagskost, men drager man sydpå mod de isbeklædte bjerge i det nordlige Spanien, kan du få opfyldt dine aborre-drømme og mere til. Tag med på en rejse til Spaniens svar på Atlantis, og få samtidig inspiration til din egen jagt efter de danske XL-aborrer.

KUN TIL BOKS OM CLAUS

10 hotte kystpladser på Hindsholm
Kigger du på et kort over Fyn, så virker Hindsholm næsten som Fyns krogede højre arm, der hilser alle forbipasserende kystfiskere velkommen. Halvøen er en stor havørredmagnet, og her løfter Claus Eriksen sløret for de 10 hotteste kystpladser på Hindsholm.

325A7598

Dagbog fra Lapland
Horder af blodsugende myg, iskoldt og uforudsigeligt vejr og en omgang halsbetændelse var lige ved at spolere drømmen om at fange Laplands storplettede bækørreder. Men har man først ramt bunden, føles det endnu bedre at stå på toppen.

DSCF6401

Fang sunde sild
De fleste har stiftet bekendtskab med marineret sild til jul og påske, men den sølvblanke fisk er meget mere end det. Den er sjov at fange for alle aldre, og så den tilmed sund og smagfuld. Læs med i det nye nummer af Sportsfiskeren, og få tips og tricks til forårets sildefiskeri.

Indblik 1 2020 2

Indblik: Konflikten på søerne
Sportsfiskerens sektion INDBLIK sætter i denne omgang fokus på redskabsfiskeriet på de danske søer, som flere steder er en udfordring for det rekreative fiskeri. Sportsfisk som sandart, gedde og aborre er nemlig mere værd for enden af fiskelinen end i garnets netmasker. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor en udfasning af redskabsfiskeriet, så garnfisk bliver til gamefish.