Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening åbner op for dagkortsalg til Hover Å

juli 09 061.jpg Hover Å byder blandt andet på godt tørfluefiskeri efter bækørreder.

Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund har du som noget nyt mulighed for at købe dagkort til Hover Å, som tidligere har været forbeholdt Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforenings medlemmer.

Efter flere år er det nu blevet muligt for alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund at købe dagkort til Hover Å. Tidligere har fiskevandet kun været tilgængeligt for medlemmer af Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening, og det har derfor ikke været muligt at købe dagkort til det smukke vandløb.

Tilbuddet gælder kun for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund, og derfor skal medlemsnummer oplyses ved købet. Kortet købes ved henvendelse til kasser Svend Gredal på tlf. nr. 51 50 75 50 og betales med MobilePay. Kvitteringen gælder som fiskekort, så husk derfor at skrive dato for fiskeriet og medlemsnummer i kommentarfeltet.

Priser:
1 dag: 100 kr.
2 sammenhængende dage: 150 kr.(efterfølgende dage 75 kr.)
Ugekort: 500 kr.

Hoveraa.dk kan du finde oplysninger om åen og se eller udskrive kort over fiskevandet.