Deltag i ”Den gyldne kejs” og støt udsætningsarbejdet på Vestsjælland

DSC_0227.JPG Tag på kysten den 7. april og støt udsætningsarbejdet på Vestsjælland.

Den traditionsrige kystkonkurrence ”Den gyldne kejs” afvikles i år den 7. april, og som sædvanligt går overskuddet ubeskåret til at fremme udsætningsarbejdet på Vestsjælland.

Tid & Sted

- Konkurrencen afvikles søndag den 7. april 2019, kl. 00.00 til 14.00.

 

- Indvejningen foregår kl. 14.00-14.30.

 

- Indvejning og præmieoverrækkelse foregår hos Top Grej, Kalundborgvej 88, 4200 Slagelse.

”Den gyldne kejs” er en åben kystkonkurrence, hvor alle kan deltage. Den arrangeres af Udsætningsforeningen Vestsjælland i samarbejde med Top Grej i Slagelse, og overskuddet går til udsætningsforeningens arbejde i form af vandløbsprojekter og udsætning af ekstra fisk.

I kystkonkurrencen deltager alle i en individuel konkurrence, men man kan samtidig være en del af et foreningshold og dermed også deltage i en holdkonkurrence.

Der må fiskes langs kysten i hele Danmark på steder med offentlig adgang, og hver deltager må maksimalt anvende to stænger. Det er ikke tilladt at fiske fra flydering eller båd.
Der kan indvejes havørreder og torsk. For begge arter gælder et mindstemål på 45 cm i konkurrencen, og man kan ikke indveje regnbueørreder. I holdkonkurrencen er der ikke regler for holdets størrelse, men hvert hold kan højest indveje 10 fisk. Holdes score opgøres med 10 point for havørred og 8 point for torsk pr. 100 g.

Vinderen af holdkonkurrencen modtager ”Den gyldne kejs”, mens der er fem præmier i den individuelle konkurrence for havørred og tilsvarende fem præmier for torsk.

Præmieliste: Havørred

1. Hodgman Aesis sonic digi camo waders (værdi 3299 kr.)

2. Sportex Curve Spin 9 fod 10-30 g & Shimano Nasci Fb 3000. (Samlet værdi 2049 kr.)

3. Greys grc power combo 9.6' #7 . (værdi 1599 kr.)

4. Scierra C&R vadejakke (værdi 999 kr.)

5. Imax thermx undertøjssæt sort (værdi 599 kr.)

 

Præmieliste: Torsk

1. Imax thermx undertøjssæt sort (værdi 599kr.)

2. Gavekort (værdi 500 kr.) til Topgrej.dk

3. Dlt gumminet xxx (værdi 399kr.)

4. Gavekort (værdi 300 kr.) til Topgrej.dk

5. Jig's og gummi (værdi 200 kr.)

Tilmelding
Billetter til konkurrence kan købes hos Top Grej, Kalundborgvej 88, 4200 Slagelse eller bestilles på tlf. 20898182.
Billetter kan også købes på MobilePay til 20898182. Betalingen forevises som billet ved indvejningen.

Tilmelding til holdkonkurrence sker gennem din forening.

Deltagerpris: Foreningsdeltager 75,- kr. Individuel deltager 100,- kr.

Foreninger tilmelder via en holdleder til tlf. 20898182  eller email: kurt@ufv95.dk.
Ved indvejningen afleveres en deltagerliste.

Udsætningsforeningen Vestsjælland 1995 er en sammenslutning af Korsør Lystfiskerforening, Slagelse Sportsfiskerforening, Skælskør Sportsfiskerforening og Høng Sportsfiskerforening.