24 timers fiskekonkurrence ved Danmarks smukkeste fjord

mariager-fjord_1.JPG

Fra den 6.-7. april 2019 inviteres alle lystfiskere til 24 timers fiskekonkurrence ved Mariager Fjord.

Lystfiskerforeningen Waders arrangerer endnu engang fiskekonkurrence i Mariager Fjord. Målet er klart: Hvem kan fange de største havørreder i løbet af 24 timer langs den smukke fjord?

Uanset om man fisker fra kysten, flydering, pontonbåd eller jolle, så kan man melde sig til. Blot skal der aktivt kastefiskes. Der er præmier til de 15 største havørreder, så der er gode chancer for at få mere end naturoplevelser og hygge med hjem fra weekenden. Derudover er der også lodtrækningspræmier på deltagerbeviset.

Fiskekonkurrence i Mariager Fjord

Start: Lørdag den 6. april kl. 14.00.

Slut: Søndag den 7. april kl. 14.00.

Indvejning: Det Røde Pakhus på Hobro Havn under hele konkurrencen. Sdr. Kajgade 12, 9500 Hobro.

Præmier: Til de 15 største havørreder samt lodtrækningspræmier.

Der kan købes pølser, brød og drikkevarer både lørdag og søndag.

Pris: 200 kr.

 

Tilmelding: Se regler og detaljer på foreningens hjemmeside her

 

Facebookside for konkurrencen

Tykke vilde ørreder
Mariager Fjord er ikke uden grund kendt vidt og bredt for sit eminente havørredfiskeri. Fjorden er velsignet med en perlerække af produktive gydevandløb, og det er efterhånden mange år siden, at udsætningsarbejdet i fjorden stoppede. Der fiskes således udelukkende på lokale vilde havørreder, som kan findes i alle størrelser langs fjordens utallige pladser. 

Et af kendetegnene for havørrederne fra Mariager Fjord er deres exceptionelle kondition, som ikke efterlader nogen tvivl om et enormt fødeudbud.

IMG_1603.JPG
Fjordens ørreder er blandt landets smukkeste.