Gratis foredrag: Ny og spændende indsigt i fiskenes DNA

een.jpg Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua har forsket i fiskegenetikkens betydning for forvaltning af fiskebestande.

Kom til et spændende foredrag om brugen af moderne DNA-teknikker i fiskeforskningen. Det er gratis og for alle!

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

Deltag i foredraget

Hvor: Sportsfiskeriets Hus, Skyttevej 5, 7182 Bredsten.
Hvornår: Fra kl. 19 til 22. Dørene åbnes fra kl 18.30.
Pris: Gratis.

Tilmeld dig her

Mandag den 10. december fortæller Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua om de nyeste landvindinger inden for fiskegenetikken, og om hvordan DNA-analyser allerede har revolutioneret den måde, vi forvalter vores fiskebestande på.

Med fokus på arter af relevans for danske lystfiskere kommer han blandt andet omkring den nyeste DNA-forskning på laks, ørred og blåfinnet tun. Forskning, som han og kollegerne fra DTU Aqua selv har gennemført og publiceret i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter.

Einar Eg Nielsen giver også sit bud på, hvordan den unikke nye indsigt, som forskningen giver, kan anvendes til at sikre store, livskraftige fiskebestande til glæde for sportsfiskerne.

Alle er velkomne – også ikke-medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Der serveres kage og varme drikke i løbet af aftenen.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.