Sportsfiskeren 4: Sommerfiskeri fra sø, å, hav og kyst

Forside .jpg Sportsfiskeren 4 lander snart i din postkasse eller hos din lokale bladpusher, og dette nummer er spækket med tips og tricks til sommerens fiskeri.

Årets sommernummer er på gaden fra mandag den 25. juni, og medlemmer kan allerede nu læse magasinet online. Læs her, hvad dette nummer byder på af fed fiskejournalistik, grejnyheder og natur- og fiskeripolitik.

Udgivelsesoversigt

Sportsfiskeren 4: Mandag den 25. juni
Sportsfiskeren 5: Mandag den 3. september
Sportsfiskeren 6: Mandag den 15. oktober
Sportsfiskeren 7: Mandag den 26. november

Sportsfiskeren 4 – årets sommernummer – er på vej til din postkasse og kiosker i hele landet. Vi inspirerer dig til dit sommerfiskeri i Danmark efter blandt andet å-havørreder, trofægedder, sommerlaks, kulmuler og ikke mindst hede havørreder på kysten.

Læs bladet online
Hent Sportsfiskeren 4 i din postkasse fra 25. maj, eller køb det i kiosker landet over. Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du desuden læse magasinet online her

 

Har du ikke modtaget Sportsfiskeren

Hvis du mod forventning ikke modtager Sportsfiskeren, selvom du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, så send navn, adresse og medlemsnummer til medlemsadministrator Anne Holbæk på ah@sportsfiskerforbundet.dk

Havørreder i overfladen
I dette nummer kan blandt andet læse om spændende og nervepirrende fiskeri efter å-havørreder i overfladen. Og det kan gøres på flere måder. Vi kigger både nærmere på det nervepirrende tørfluefiskeri efter havørreder, som de senere år har vundet frem, og natroderiet ved åen, hvor du får inspiration til sommernattens absolut frækkeste å-flue.

Størrelsen er ikke alt
Men ikke alt i dette nummer omhandler de ”vante arter”, for denne gang tager vi dig med på et uforudsigeligt fiskeeventyr på havnen, hvor der nærmest er garanti for gode oplevelser, nye bekendtskaber og snaskede slimfingre. Her bringer små fisk stor glæde. Vi snakker med Kasper Strube, som er bidt af artsfiskeri, og han vil hellere fange en ny, spændende fiskeart, end han vil jagte store rekordfisk.

DSCF5584.jpg
I artiklen "Småt er kæmpe stort" snakker vi med Kasper, der er lidt af en rekordhaj. Ikke i kilo, meter og lange fights. Men derimod i nørderi og fisk målt i mm. Foto: Søren Astrup Jørgensen

Tager man turen fra havnen og ud på havet, følger vi med Malthe Ryge Petersen, som for alvor har knækket koden til de mystiske kulmuler, der lurer i Nordsøens dyb. Fisken, som før aldrig blev fanget af lystfiskere, er nu inde for alles rækkevidde.

Artikelforfattermedmule.JPG
Drømmen om kulmuler i denne kaliber får hvert år flere lystfiskere til at tage på fiskeeventyr på Nordsøen. Lystfiskeriet efter kulmuler er stadigvæk relativt nyt, så det er en eftertragtet art for mange havfiskere. Læs artiklen om Nordsøens mystiske muler i dette nummer af Sportfiskeren.

Svenske gedder til inspiration
Du kan også læse om søens helt store trofæ-gedder. Artiklen omhandler et taktisk og planlagt dørgefiskeri efter svenske storgedder, men teknikken kan med stor fordel benyttes herhjemme. For som artikelforfatteren Sean Wit skriver: ”først og fremmest vil jeg slå fast, at dørgefiskeri ikke er kedeligt. Dem, der siger det, må have gjort noget forkert, for fiskemetoden gør det muligt at målrette sit fiskeri mod søens største gedder, og så er det bestemt ikke kedeligt længere.”

DSC03992.jpg
Ved at tænke taktisk og planlægge sit fiskeri har den hollandske geddefisker Sean Wit formået at knække koden til de store, svenske gedder.

Og ikke nok med svenske gedder, så kan du også læse om Vätterns røddinger, når Henrik Larsen og Gordon P. Henriksen, der begge er fuldstændig tossede med vertikalfiskeriet, får deres vådeste drømme om rødinger fanget på gummi til at gå i opfyldelse.

God læselyst – redaktionen.