Se fangsterne fra Fiskeweekenden hos Sportsfiskerforeningen Als

_foto 3DSC2229.jpeg Gorm Henry med sin flotte regnbueørred på 1,65 kg. Derudover blev der fanget en vinderhavørred på 4,58 kg og en tromletyk havørred på 3,7 kg. Foto: Jan Klingsgaard.

Ovenpå den langtrukne vinterkulde i marts var der spænding om Sportsfiskerforeningen Als’ store konkurrence ”Fiskeweekend” i dagene 6. til 8. april. Konkurrencen havde 110 deltagere, som landede flere fine fisk.

Foto 1_DSC2251.jpeg Peter Emil Jacobsen og vinderhavørreden på 4,58 kg. Foto: Jan Klingsgaard.

Selvom der ikke blev fanget så mange fisk denne gang, så var der tale om fine fisk – nemlig otte godkendte havørreder og tre andre, som lige akkurat ikke kunne overholde kravene til konditionsfaktoren. Dertil blev der indvejet tre regnbueørreder og et par fladfisk – men ingen torsk. Det kystnære vand var nok endnu for koldt for skrubbe, rødspætte og torsk.

Den største havørred blev fanget af en velkendt kystprofil, Peter Emil (se foto til venstre), som allerede tidligere på året snuppede to andre flotte overspringere. Poul Schramm (se foto nedenfor) fangede dystens næststørste havørred med en imponerende konditionsfaktor på 1,51.

Se resultatlisten her
Find Sportsfiskerforeningen Als på Fiskekort.dk

Foto 2_DSC2313.jpeg Poul Schramm med tromletyk havørred på 3,7 kg. Foto: Jan Klingsgaard.