Lars Bo Roland Sørensen

Lars Bo Roland Sørensen

Kontaktoplysninger

Jeg hedder Lars Bo Sørensen og er bosat i Nordjylland omkring Aalborg.

Jeg har været instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund siden 2023 og har flere års erfaring fra arbejde i grejforretning med salg og rådgivning om fiskegrej.

Mit fiskeri foregår primært i de nordjyske åer, med fokus på havørredfiskeri i Voer Å og fluefiskeri i Lindenborg Å, hvor fluebinding også er en vigtig del af mit fiskeri. Jeg tager også gerne til Vestkysten i jagten på havbars, hvor fiskeoplevelsen ofte kombineres med facetterne i outdoor livet.

Tidligere har jeg dyrket geddefiskeri intensivt, men i dag er havørred- og laksefiskeri mit primære fiskeri. Lyst- og sportsfiskeri har haft stor betydning gennem hele mit liv og har været med til at forme mine værdier og min tilgang til naturen. Som instruktør i forbundet ønsker jeg at formidle faglig viden på et solidt og tilgængeligt niveau, skabe trygge rammer for læring og inspirere både nye og erfarne lystfiskere til et aktivt og ansvarligt fiskeri.

Mit mål er at styrke glæden ved lystfiskeri, fællesskabet omkring det og forståelsen for naturen, som fiskeriet er en del af.