Bliv Direkte Medlem

Bliv personligt medlem

Få attraktive medlemsfordele og magasinet Sportsfiskeren 4 gange årligt for kun 450 kr.

Bliv medlem
Indgang

Velkomsttilbud

Bliv medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund og få et godt velkomsttilbud.

Velkomsttilbud

Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for

  • at spærringer i vores vandløb skal fjernes
  • at al fiskeopdræt skal foregå på land i lukkede, recirkulerede anlæg
  • at vandløb skal kunne løbe frit gennem ådale med naturlig hydrologi
  • at vedligeholdelse af vores vandløb skal være natur- og miljøvenlig
  • at udledning af næringsstoffer og miljøskadelige stoffer til vandmiljøet skal minimeres
  • genopretning af kyst- og fjordnaturen
  • genopretning af søer i og uden for vandområdeplanerne
  • lokal inddragelse i alle natur- og miljøindsatser
Gavekort Banner 1440X550 4

Giv et medlemskab i gave!

Køb et gavekort til direkte medlemskab, som du kan printe eller sende videre til en, du holder af. Du kan desuden tilvælge et af vores velkomsttilbud, som du kan give sammen med gavekortet eller beholde selv.

Se mere
Foto Tyson Dudley on Unsplash.jpg

Medlemsfordele

Du får en lang række attraktive medlemsfordele.

Medlemsfordele
IMG_E1639-kopi.JPG

Kurser og aktiviteter

Du kan deltage i kurser, arrangementer og guidede ture for lystfiskere på alle niveauer.

Lystfiskeri
Sportsfiskeren 1 Er På Vej Til Dig

Magasinet Sportsfiskeren

Du modtager magasinet Sportsfiskeren og kan læse det online.

Magasinet Sportsfiskeren

Vil du være med i kampen? Så bliv medlem

Spærringer

Spærringer forhindrer vandrefiskenes frie vandringer i vandløb, og det betyder, at de ikke når frem til gydepladserne eller tilbage til opvækstområderne i havet. Derfor arbejder vi for, at der skal skabes fri faunapassage ved alle spærringer i vandløbene – primært ved at fjerne spærringerne. Alle dambrugsspærringer skal derfor fjernes enten gennem opkøbsordningen eller ved etablering af moderne anlæg, som enten anvender drænvand eller pumper åvand ind på dambruget. På samme tid skal der skabes fri faunapassage ved mølleopstemninger, vandkraftanlæg og lignende samt rørunderføringer. 

Vandløb skal løbe frit

I mange ådale er vandløbene udrettet og jorden dyrket intensivt. Vi arbejder for, at ådalene igen skal føres tilbage til deres oprindelige funktion. Dette kan blandt andet ske gennem multifunktionel jordfordeling, som skaber helhedsorienterede løsninger, der både er til gavn for fiskebestandene, naturen, vandmiljøet, klimaet, rekreative muligheder og som samtidig tilgodeser landmænd og lodsejere.

Havbrug – nej tak!

Havbrug har en negativ påvirkning på vandmiljøet og de marine naturområder, fordi de udleder store mængder næringsstoffer og slam samt medicin og hjælpestoffer direkte til vandmiljøet. Vi arbejder for, at der i stedet etableres moderne, lukkede recirkulerede anlæg på land, der kan producere flere fisk med et meget mindre miljøaftryk.

Bedre kontrol med fiskeriet

Der er et udbredt ønske i vores foreninger om mere kontrol med fiskeriet. Derfor arbejder vi for, at foreningerne skal kunne spille en større rolle ved kontrol af fiskeriet i ferskvand samt med det statslige lystfiskertegn i både salt- og ferskvand. Fiskeriloven giver i dag allerede mulighed for, at foreningerne kan udpege opsynsmænd, der må kontrollere fisketegn og observere eventuelle brud på fiskerilovgivningen i ferskvand, hvor foreningen har fiskeret. Vi mener denne regel bør udvides, så den også gælder i vandløbssystemer, hvor foreningen arbejder med fiskepleje.

Udledning af næringsstoffer

Udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra byer og overløb fra renseanlæg skal minimeres. Disse udledninger er sammen med udledninger fra akvakulturanlæg og landbruget årsag til et forringet vandmiljø mange steder. Der skal derfor også være fokus på boliger i det åbne land, hvor der i dag ikke sker en tidssvarende rensning af spildevandet, inden det havner i vandmiljøet. Vi arbejder derfor for, at vandområdeplanerne og havstrategiplanerne sikrer mindre udledning af næringsstoffer i det marine miljø.

Bedre og mere naturlige forhold i vores søer

De menneskeskabte påvirkninger af natur og miljøforholdene i søer omfatter især tilførsel af næringsstoffer og til dels af miljøfarlige, forurenende stoffer. Vi arbejder primært for at begrænse tilførslen af næringsstoffer, og det kan ske ved ekstensivering af landbrugsarealer omring søer samt i deres opland. Lokal inddragelse af de forskellige interessenter i hele vandforvaltningen er af afgørende betydning for at skabe gode, holdbare og lokalt forankrede løsninger. 

Fangstbegrænsninger

Det danske havmiljø er hårdt presset af fiskeriformer, der ødelægger havbunden. Dette fiskeri skal begrænses. For at sikre en bæredygtig forvaltning, skal der indføres en daglig fangstbegrænsning for havørred, brakvandgedde og -aborre, og det skal gælde for alle fiskeriformer. Dette vil kunne begrænse det målrettede fiskeri efter de tre arter, ligesom der er indikationer på, at en daglig fangstbegrænsning vil kunne reducere omfanget af det ulovlige fiskeri efter de nævnte arter. 

Garnfri søer til fordel for rekreativt fiskeri

Aborre, gedde, sandart, atlantisk laks og havørreder er ekstremt vigtige for lystfiskeriet, men indgår også i et vist omfang i erhvervs- og bierhvervsfiskeriets fangster. Dette fiskeri er kendetegnet ved, at der ikke er kvoter på arterne, og derfor er der en reel risiko for, at redskabsfiskeriet kan påvirke bestandene negativt. Vi mener, at det vil kunne generere større samfundsmæssige værdier, hvis de fem arter udelukkende fanges rekreativt. Vi arbejder derfor for, at der indføres et omsætningsforbud for de fem arter. Forvaltningen af fiskeriet i ferskvand lever ikke op til Fiskerilovens formål om at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Derfor arbejder vi for en revision af Fiskeriloven og de relevante bekendtgørelser.

Fisk