• Søndag den 2. juli 2023 kl. 10.00

Laksekursus ved Otra – nu også med flue og dub!

Fang laks i flotte Otra med Danmarks Sportsfiskerforbund

Tilmeldingsfrist: 22.06.2023 kl. 10.00

En tur du ikke må gå glip af!

Hvorfor skal laksefiskeri være så svært? Det skal det heller ikke nødvendigvis! Deltag på det nye laksekursus ved Otra i uge 27 sammen med den erfarne lakseguide Allan Kjærgaard.

På kurset lærer du teknikken bag spinnefiskeri med både orm og blink, der ofte (men ikke altid) er den korteste vej til succes ved laksevandet. Som noget nyt fisker vi i 2023 også med flue og dub!

Vi fisker på forskellige zoner af den billedskønne sydnorske lakseelv Otra, der er hele 245 kilometer lang. Den gennemsnitlige vandføring er på 150 kubikmeter pr. sekund, og Otra er den største elv i det sydlige Norge. Elven udmunder ved den østlige havn i Kristiansand og er lakseførende helt op til Vigeland i Vennesla. Elven er opdelt i zoner, og der må fiskes med orm, spin og flue på næsten alle zoner.

Turen kommer til at forløbe som følger: Vi tager afsted søndag den 2. juli 2023 om formiddagen med færgen fra Hirtshals til Kristiansand. Vi ankommer til hytten midt på eftermiddagen, hvor vi efter at have indtaget hytten tager til elven og gennemgår vores primære fiskevand. Der bliver også tid til et besøg hos den lokale grejbutik. Fra mandag til lørdag står den på fiskeri hele dagen med daglige instruktioner ved elven. Lørdag den 8. juli sejler vi retur til Danmark efter en dejlig uge med laksefiskeri.

Læs her om turen til Otra i 2022.

Praktisk information
Kurset er ikke et all inclusive-ophold, men tager udgangspunkt i, at deltagerne hjælper hinanden med de praktiske gøremål. Inkluderet i deltagergebyret er morgenmad og frokost, hvor deltagerne efter tur forventes at give en hånd med omkring det praktiske. 

Aftensmad er ikke inkluderet, men her forventes det ligeledes, at tjansen går på tur mellem deltagerne. Hver deltager laver en ret hjemmefra og fryser ned og tager med på turen til aftensmad. Du vil høre nærmere herom senere fra kursuslederen. Og der bliver sendt en huskeliste til deltagerne inden afrejsen.

Pris for kurset 6000,- og 6450,- for ikke medlemmer. Ved afbud efter 1.maj ingen penge retur. Ved afbud inden 1. maj betales administrationsgebyr på 1000.-

Kurset er baseret på samkørsel deltagerne imellem, og kursets gennemførsel er således afhængig af, at et antal deltagere er villige til at lægge bil til. Vi kører i 3 biler (2 deltagere i hver bil) Dette aftales i god tid inden afrejse. Færgebillet (og en guldvask) er inkluderet i deltagergebyret, men øvrige udgifter til kørsel afregnes internt mellem deltagerne.

 

Hvis du har spørgsmål til turen, kontakt kursusleder Allan Kjærgaard på mobil: 23731093 eller mail: laksekursusotra@gmail.com

Instruktør

Prisoverblik

Medlem: kr. 6.000,00
Ikke-medlem: kr. 6.450,00

Laksekursus ved Otra – nu også med flue og dub!

Søndag den 2. juli 2023 kl. 10.00

check Inklusiv medlemskab hos Danmarks Sportsfiskerforbund Annullér
Denne er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Denne er påkrævet
Ikke en gyldig email
Dette felt er påkrævet
Skal være et tal
Ingen DSF Cap Flexi Stripper Sufix Recycline
Farve: Pink Farve: Sort Farve: Blå
Dette felt er påkrævet
Linetykkelse: 0.30/0.35mm Linetykkelse: 0.35/0.40mm Linetykkelse: 0.30/0.40mm
Dette felt er påkrævet
Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.
Du skal acceptere vores betingelser
Jeg giver hermed samtykke til, at der må tages billeder af mig under turen. Billederne vil udelukkende blive brugt af Danmarks Sportsfiskerforbund til artikler og markedsføring.

Frist for tilmelding er torsdag den 22. juni 2023 kl. 10.00.
Kontingent gælder frem til 31.12.2023. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side".