mandag den 17. oktober 2022 kl. 15.00
På Fiskeakademiet lærer du en masse om lystfiskeri, du får nye kammerater og oplevelser, du aldrig vil glemme!
Fiskeakademiet er en uddannelse for unge 13-18 år, som foregår i efterårsferien – fra mandag til lørdag i uge 42.
Deltagerne og de 14 instruktører fra Danmarks Sportsfiskerforbund skal bo i elevhusene på den skønne efterskole Aalestrup Naturefterskole, hvorfra vi har adgang til lækkert fiskevand og særdeles gode faciliteter som værksted og undervisningslokaler.
I løbet af ugen vil du få undervisning i praktisk lystfiskeri, etik, biologi og miljø – altsammen for at gøre dig til en bedre lystfisker. Vi skal også producere fiskegrej, binde fluer og vigtigst af alt: Vi skal fiske!
Læs, hvordan Fiskeakademiet gik sidste år