Det danske havmiljø har det skidt, og økosystemerne er tæt på at kollapse. Den primære årsag er udledning af næringssalte og miljøfremmede stoffer, som har medført, at store områder årligt rammes af iltsvind i lange perioder. Det dårlige miljø har medført, at...
Ådale, moser og andre typer af lavbundsjorder er nøglen til den grønne omstilling af landbruget med store reduktioner i kvælstof- og CO2-udledning. Disse områder bør tages ud af landbrugsdriften til gavn for naturen, vandmiljøet og de rekreative muligheder, men også med henblik på en fremtidig klimasikring af landbrug og byer i forbindelse med øgede nedbørsmængder.
Naturlige vandløb og ådale med en rig natur er en forudsætning for sunde bestande af en lang række fiskearter. Men en stor del af de danske vandløb og ådale er påvirket negativt af menneskelig aktivitet. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder målrettet på at forbedre...
Reguleringen af fiskeriet i de danske søer er baseret på en lovgivning, der ikke er blevet opdateret i mange år. Det gælder både lystfiskeri-, fritidsfiskeriog erhvervsfiskeri. På trods af at søerne i Danmark generelt er relativt små...
De danske have lider. Kun 5 % af vores kystvande inden for 1 sømil-grænsen lever op til god økologisk tilstand. Blandt hovedårsagerne til den dårlige tilstand er en høj næringsstofbelastning, der fører til iltsvind, men også et ødelæggende fiskeri...
Den primære årsag til havmiljøets pressede situation er udledning af næringsstoffer, men klapning og råstofindvinding bidrager også til, at de marine økosystemer er tæt på at kollapse mange steder. Det ses blandt andet ved, at kun 5 % af vores kystvande...
Vandløbsvedligeholdelse udføres udelukkende med henblik på at forbedre afvandingen af de omkringliggende arealer – ikke for naturens skyld. For at forbedre vandløbenes fysiske forhold og sikre målopfyldelse af god økologisk tilstand samt sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper er det helt nødvendigt, at der i vandløbsregulativerne fremover tages de nødvendige natur- og miljøhensyn.
I dag udføres kystsikring primært ved at udlægge sand kystnært – det kaldes for sandfodring – som skal opveje tabet af det sand, der føres bort af strøm og bølger. Alle former for kystsikring har miljømæssige konsekvenser for det kystnære dyre- og planteliv. Det gælder også for sandfodring. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at fremtidens kystsikring i langt højere grad skal udføres, så den både sikrer mod erosion og samtidig fremmer biodiversiteten i havet.
