Brede gydestryg har givet mange flere fisk

Efter Sådan ser et af de fem gydestryg ud i dag. Alene området på billedet anslås at have produceret omkring 1000 ½-års laks i år.

For to år siden blev der anlagt tre meget brede gydestyg i Brede Å, og sidste år fulgte to mere efter. Nu viser fiskeundersøgelser, at der er kommet markant flere fisk på strygene, hvor planterne også har indtaget det nye land.

Den 3. september 2021 kastede Tønder Kommunes borgmester Henrik Frandsen store skjulesten i vandet for at markere indvielsen af tre nye gydestryg i Brede Å. Året efter blev yderligere to stryg etableret, og dermed var initiativtagerne fra Brede Å Lystfiskerforening i mål med et stort projekt til 2 mio. kroner, som de havde arbejdet på siden 2017.

Brede og lavvandede
Fælles for de fem nye gydestryg var, at de blev anlagt, så de var dobbelt så brede som åens normale forløb, og desuden var bunden hævet, så vandet rislede hen over det udlagte gydegrus og alle skjulestene. Med længder på 50 til 120 meter var strygene også markant længere end de gydestryg, der almindeligvis anlægges.

Projektet havde hentet inspiration fra det brede gydestryg, der blev anlagt ved Sportsfiskeriets Hus ved Vejle Å, hvor undersøgelser har vist en stor tæthed af yngel.

Før
Sådan så stryget ud ved indvielsen for to år siden.

Mange flere fisk
Her to år efter etableringen af de første stryg er der blevet lavet fiskeundersøgelser på strygene, og de viser, at der er kommet markant flere fisk. På stryget med betegnelsen ”Brede Å 5”, der kun er ét år gammelt, blev der fundet hele 1680 stk. yngel af laks og ørred pr. 100 meter. Inden etableringen blev der kun fundet 25 på samme strækning. På de andre stryg er der også fundet markante fremgange.

Diagram Yngeltætheder Brede Å Diagrammet viser den store vækst i antallet af ørred- og lakseyngel på de nye gydestryg.

Også flere fiskearter
Det er især yngel af laks, der findes på strygene, men undersøgelserne viser også, at flere fiskearter end tidligere har haft gavn af de nye forhold.

– De fiskearter, som blev fundet, før strygene blev etableret, var laks, ørred, grundling og ål. Efter etableringen har vi fundet laks, ørred, grundling, bæklampret, ål, gedde, strømskalle, trepigget hundestejle, rudskalle, aborre og stalling. Desuden ved jeg, at flodlampret har gydt på strygene. Havlampret har jeg endnu ikke set, men den kan også godt have været der, fortæller Torben Hansen, der leder vandplejearbejdet i Brede Å Lystfiskerforening.

Har gavnet den samlede biodiversitet
I løbet af de to år siden etableringen af de første tre stryg har naturen indtaget det nye land, og der er sket en markant ændring, hvor mange forskellige vandplanter har slået sig ned både på brinkerne og som puder ude i åløbet.

Det glæder Torben Hansen, for hensigten med projektet var netop at styrke den samlede biodiversitet.

– Vi er lykkedes med at få flere fiskearter på projektstrækningerne, og nu er planterne også rykket ind. Vi har også undersøgt insektfaunaen. Resultaterne er ikke klare endnu, men det vil undre mig meget, hvis ikke vi også ser en fremgang her, slutter Torben Hansen.