Danmark risikerer EU-sag for traktatbrud ved Tangeværket i Gudenåen

Tangeværket 1525 Foto: Niels Åge Skovbo.

Tangeværket kan ikke fortsætte sin vandindvinding fra Danmarks største vandløb, Gudenåen, uden at gøre skade på flere sårbare og habitatudpegede fiskearter. Det er budskabet fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der mener, at Danmark risikerer en EU-sag for traktatbrud, hvis Regeringen ikke skrider ind og tvinger en såkaldt habitatkonsekvensvurdering af Tangeværkets vandindvinding igennem.

DSCF0204 1

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

I morgen, mandag d. 19. juni, besøger miljøminister Magnus Heunicke Tangeværket ved Gudenåen. Utallige miljøministre har tidligere besøgt elværket, men siden Gudenaacentralens oprindelige 80-årige vandindvindingstilladelse udløb i 2001, har ingen miljøminister fundet en løsning, der slipper Gudenåen fri fra den store spærring.

Men i 2024 agter Regeringen ifølge Vandområdeplan 3 at tage endeligt stilling til spærringen ved Tangeværket i Danmarks største vandløb og eneste flod, Gudenåen. Ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund bør Tangeværkets påvirkning af den beskyttede natur ved Gudenåen allerede nu undersøges.

- Hvis Viborg Kommune eller i sidste ende Regeringen ikke tager initiativ til at få gennemført en habitatkonsekvensvurdering af vandindvindingen ved Tangeværket, så er vores vurdering, at Danmark risikerer at få en EU-sag om traktatbrud på halsen, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

I 2013 ophævede Folketinget den koncessionslov, der siden 1920 havde udgjort lovgrundlaget for Gudenaacentralens tilladelser til at udnytte Gudenåens vand til elproduktion på Tangeværket. Efterfølgende besluttede Viborg Kommune i 2015 at give Gudenaacentralen en tilladelse til fortsat indvinding af Gudenåens vand helt uden tidsbegrænsning.

Den afgørelse påklagede Danmarks Sportsfiskerforbund til Miljø- og Fødevareklagenævnet – og fik i marts 2019 medhold i klagen. Allerede i december 2019 ansøger Gudenaacentralen endnu engang om en vandindvindingstilladelse. Men her 4 år efter er der fortsat ikke foretaget den habitatkonsekvensvurdering, som Viborg Kommune er forpligtet til at gennemføre.

- Kommunen, Staten og skiftende miljøministre har trukket sagen i langdrag. Det er ganske enkelt uholdbart, da man er velvidende om, at der skal foretages en habitatkonsekvensvurdering. Det har Viborg Kommune selv konkluderet i et notat i 2020. Og den vil med al sandsynlighed vise, at Gudenaacentralen ikke kan indvinde vand fra Gudenåen, uden at man forringer den beskyttede natur, der er tilknyttet åen – de såkaldte habitatområder, siger Torben Kaas.

- Vi har derfor nu anmodet både Viborg Kommune og Miljøministeriet om at få sat gang i sagsbehandlingen – blandt andet med henblik på at understøtte den beslutning, der skal tages om Tangeværket i 2024, siger Torben Kaas.

I 2021 dømte EU-domstolen Spanien for traktatbrud i en lignende sag. Her havde Spanien forsømt at handle i en sag, hvor grundvansindvinding i det habitatudpegede vådområde Doñana forringede den beskyttede natur.

- Vi mener, at forholdene i sagen om Tangeværket i meget høj grad ligner sagen fra Spanien – og at Danmark dermed risikerer en lignende dom. Så hvis hverken Viborg Kommune eller Miljøministeriet agter at få foretaget en habitatkonsekvensvurdering og få endeligt bekræftet, at Tangeværket påvirker den beskyttede natur i Gudenå-systemet, agter vi at sende sagen til EU-Kommissionen, som kan afgøre om der er grundlag for en retssag, siger Torben Kaas.

Fisk