Hjælp! Havet lider
Algevækst i havet er naturligt, men når det løber løbsk, kan det starte en proces, der ender med iltsvind og liv, der forsvinder.
Foto: Arkivfoto.
Havmiljøet har det skidt. Forurening med næringsstoffer sætter fart på algevækst og iltsvind. Hjælp os med at dokumentere problemet.
Vejret påvirker algevækst
Algevækst i havet er en naturlig proces, som forstærkes, når der tilføres større mængder af næringsstoffer til havmiljøet.
I foråret og sommeren 2022 er der set stor algevækst i kystnære havområder. Det hænger sammen med, at februar måned bød på store mænger nedbør, som skyllede næringsstoffer fra markerne ud i vandløbene. Næringsstofferne har spredt sig fra vandløb, ud i fjordene og ud på kysterne.
Det særdeles våde tidlige forår blev efterfulgt af varme og sol, og det har tilsammen skabt yderst gunstige vækstforhold for algerne.
– Alle steder er alt smurt ind i alger. Slimede, fedtede lag. Bunden er helt brun og gul. Hold op, hvor er det trist, at fjorden har det så skidt. Nogen er simpelthen nødt til at gøre noget, siger lystfisker Kennet Brask.
Han taler om det syn, der møder ham på en fisketur fra kajak ved Trelde Næs i den sydligste del af Vejle Fjord.
Og i det Sydfynske Øhav ser det ikke bedre ud.
– Det flyder simpelthen med grønne trådalger, og rundt omkring ser jeg blæretang, der er pakket ind i brunt blæver, fortæller lystfisker og undervandsjæger Rune Hageltorn.
Han har fisket på kysterne i Det Sydfynske Øhav siden barndommen, og han oplever, at havmiljøet har fået det værre.
– Jeg kan godt blive bekymret. Jeg frygter allermest, at vi lige pludselig står i en situation, hvor økosystemet kollapser, og livet forsvinder, siger han.
Der er grund til bekymring, for den store algeopblomstring er et udbredt fænomen.
– Lige nu ser vi en historisk stor opblomstring af alger langs de danske kyster. Det er blandt andet fedtemøg-alger, som er nogle store, slimede plamager, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Algerne skaber i øjeblikket store problemer for det kystnære liv. Dels fordi de kvæler ålegræs og andre vandplanter, som er levesteder for fisk og smådyr, men også fordi de begynder at rådne.
Når de rådner, bruger de ilten i bundvandet, og det betyder så, at der kommer iltsvind. Og når først der er iltsvind, er der ikke levegrundlag for hverken fisk, dyr eller planter i de kystnære havområder, siger han.
Fedtemøg set ved Trelde Næs.
Foto: Kennet Brask.
For mange næringsstoffer
Det er et faktum, at det kystnære havmiljø har fået det værre gennem de seneste 10 år. Det bekræfter Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og forsker i dansk havmiljø.
– Havmiljøet i de indre farvande er gået tilbage siden 2012. Det skyldes de generelt stigende tilførsler af kvælstof til havmiljøet siden 2011, siger han.
Løsningen på problemet er at begrænse menneskeskabte udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet i et større omfang end i dag, men det kræver nogle langt mere ambitiøse politiske aftaler end de nuværende, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Vi tror faktisk ikke, politikerne ved, hvor skidt det står til med havmiljøet på de danske kyster. Det vil vi gerne vise dem. Og derfor beder vi nu alle jer, der færdes langs kysterne, om at hjælpe med at dokumentere problemet, siger Kaare Manniche Ebert.
Hjælp med at dokumentere problemet
Hjælp os med at vise politikerne, at der skal handles NU. Send dine billeder eller videooptagelser af alger eller iltsvind sammen med 3-5 linjer om dine oplevelser til havetlider@sportsfiskeren.dk.
Du kan også dele dine billeder eller videooptagelser på Danmarks Sportsfiskerforbunds Facebook-side eller på Instagram med hashtagget #havetlider.
Tak for din hjælp.
