Gordon om skarvregulering: En meningsfuld jagtform

Dsc06303s Foto: Columbus Leth.

For lystfiskeren Gordon P. Henriksen er regulering af skarv blevet en foretrukken jagtform, som bare giver mening på så mange niveauer. En jagtform, hvor man gør noget godt for fiskebestandene, og samtidig får man noget velsmagende vildt med hjem til køkkenet.

Mine camowaders bryder isen i vandkanten, idet dagens første lys rammer sivene omkring os. Iført grøngul camo fra top til tå er vi ikke nemme at få øje på, mens vi ligger på lur lige der, hvor Susåen møder Karrebæk Fjord. Et godt stykke ude kan vi se en flok på fire skarver nærme os, og vi gør klar til at skuldre haglgeværerne. Vi er nemlig på skarvjagt - eller skarvregulering, som det teknisk set hedder. Susåen og dens fiskebestande er hårdt pressede på grund af prædation fra skarver, og et af de tiltag, Sydsjællands Ørredfond med stor succes har taget i brug, er et samarbejde med de lokale jægere fra Næstved Strandjagtforening om regulering af skarv.

Jeg er først og fremmest lystfisker, men siden jeg fik mit jagttegn for lidt over et år siden, har det at skyde skarver været en af mine helt store ambitioner. Og derfor er jeg helt oppe at køre over at være inviteret af Lucas og Thomas fra Næstved Strandjagtforening på min første skarvjagt nogensinde på en råkold decembermorgen. Og nu kommer de altså. Vi dukker og gemmer os godt i sivene, og lige inden de er over os, trækker jeg haglgeværet op til skulderen, trykker på aftrækkeren og sender en byge af hagl mod den forreste. Den bliver tydeligvis truffet, slår nærmest en koldbøtte i luften og styrter ned i den iskolde Suså med et kæmpe plask. Woaw – skete det lige? Ramte jeg virkelig? Gik det hele virkelig så perfekt? Dette øjeblik har jeg drømt om længe, og i min verden er jagt og regulering af skarv måske det, der giver allermest mening.

Dsc7767s
Skarverne er snu fugle, så det kræver både tålmodighed, snilde og i visse tilfælde godt med varmt camo-tøj, for at få ram på en. Foto: Columbus Leth.

"HA DET FOR VILDT"
"Ha det for vildt" er titlen på Gordon P. Henriksen og Columbus Leths nye bog, som udkommer i foråret 2022. Det er en opfølgning til succesen "Et liv i fisk" og kommer til at omhandle Gordons motivation og tanker bag lystfiskeri såvel som jagt – samt en masse nye opskrifter på både fisk og vildt. Columbus’ billeder til denne artikel samt opskriften på "Skarv Bao" er netop fra en reportagetur til den kommende bog, som selvfølgelig også kommer til at inkludere et kapitel om Gordons passion for at skyde netop skarv.

Mit totemdyr
Jeg har et helt særligt forhold til skarven. Et ganske særligt had-/ kærlighedsforhold kan man måske kalde det. Lige som så mange andre lystfiskere er jeg stærkt bekymret for det enorme prædationstryk, som de mange skarver lægger på vores fiskebestande. De har stort set været med til at udrydde stallingen i (visse dele) af Danmark.

Masser af steder i landet gør frivillige lystfiskere, biologer, kommuner og politikere et stort stykke arbejde for at sikre en øget naturlig produktion af yngel og smolt fra blandt andet laks og ørred, hvorefter størstedelen blot ender som skarvfoder. Derfor har jeg det, rent ud sagt, rigtig godt med at skyde en skarv og sørge for, at der så er én mindre.

Men jeg har også en helt særlig respekt for skarven. Som lystfisker gør jeg alt det, jeg kan, for at udvikle mig selv og blive en dygtigere lystfisker. At blive bedre til at binde fluer og knuder, lære fiskenes adfærd bedre at kende og justere på alle de måder, der bare gør mig lidt bedre til at fiske. Og lad os da bare være ærlige. Der findes ingen dygtigere fisker end en skarv. Den er og vil altid være naturens ultimative fisker. Udviklet gennem evolution i millioner af år. Derfor kan jeg ikke andet end også at se op til den og respektere den. På mange måder er den symbolet på det, jeg stræber efter at være – og skulle jeg have en form for mytologisk totemdyr, der passer til mig – ja, så er det vel skarven.

Dsc06303s
Fra sit skjul i de frosne siv ved Karrebæk Fjord, gør Gordon klar til at sende en salve hagl afsted mod dagens første forbipasserende skarv. Foto: Columbus Leth.

Skarv Bao
"Bao" er en kinesisk dampet bolle som fyldes med kød, grøntsager og dressing. En klassisk asiatisk streetfood- ret, som bare smager sindssygt godt, og hvor den lette, milde, søde bolle lader det gode fyld smage igennem. Og når man så vælger at putte skarv i sådan en, ja så hedder det selvfølgelig "Skarv Bao"! Sig lige det højt tre gange hjemme i stuen. Ja, det lyder bare godt ikke – og det smager mindst lige så godt!

Skarvens brystfileter pudses, så der hverken er fedt eller sener tilbage. Flere siger, at det er her den lidt metalliske smag kan sidde. Du kan med fordel også udvande dem i koldt vand et døgn. Derefter marinerer jeg dem. Alt fra en time til natten over. Så kommer de på en knaldvarm grill eller stegepande og steges, så de er meget rosa. Lad dem lige trække et par minutter, mens du damper bao-bollerne. Det kan med fordel gøres i en bambusdamper, som kan købes i IKEA eller asiatiske butikker. Eller bare i en gryde på en rist.

Kødet skæres i strimler og puttes i baobollen sammen med grøntsager i fine strimler. For eksempel gulerod, agurk, forårsløg og ingefær. Så en god gang sriracha chili-mayo og lidt koriander og et par skiver frisk chili. Værsgo, så er der "Skarv Bao".


TIL 4 PERSONER

Du skal bruge:
• 2 brystfileter fra en skarv
• 8 bao boller (kan købes på frost i asiatiske butikker)

Marinade:
• 2 spsk soya
• 2 spsk Hoisin sauce
• 2 tsk. Chinese five spice

Fyld:
• 1 agurk
• 2 gulerødder
• 2 forårsløg
• Lidt frisk ingefær
• Sriracha chili- mayo
• 1 frisk rød chili
• Lidt frisk koriander

Måske er jeg netop derfor også så overvældet af følelser, når det lykkedes mig at skyde en skarv. Det giver mig en følelse af stolthed over det gode skud, den gode teknik i forhold til at skjule sig og bare det at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – præcis, som når man fanger en god fisk. Og så er der også en følelse af sejr. En skarv kan spise omkring et halvt kilo fisk om dagen. Så bare ved at nedlægge en enkel skarv er det faktisk rigtig mange smolt, jeg har reddet fra at ende deres dage i mavesækken på lige netop denne skarv. Det giver mig en helt særlig tilfredsstillelse. Jeg tager noget fra naturen, men jeg gør sådan set også noget godt for fiskene.

Men så er der også en følelse mere, som er svær at beskrive. Det er ikke som sådan en tristhed, men alligevel en særlig bevidsthed om, at man lige har taget et liv, og at det ikke er noget man tager let på. Derfor skal de døde dyr altid behandles med respekt. Det gælder, hvordan de håndteres, fotograferes og omtales. Og ikke mindst hvordan de ender deres dage. For skarven skal selvfølgelig spises!

En lækker mundfuld
Og her tænker nogen måske. Føj – jeg skal da ikke spise skarv. Men lige præcis her tager du grueligt fejl. Det er jo netop det, vi skal. Jeg er godt og grundig træt af, at kokke- og restaurationsbranchen egentlig er ret så velmenende hvad angår bæredygtighed og natursyn, men alligevel har haft og stadig har afgørende roller med hensyn til, hvilke råvarer der er trendy og dermed bliver spist i store mængder i hele landet. Jeg har set, hvordan multen gik fra at blive set ned på som spisefisk til pludselig at blive toptrendy på kroer og restaurationer, hvilket fik kiloprisen op og gjorde den mere attraktiv at fiske efter og sælge – og nu er der ikke mange af dem tilbage. For øjeblikket er jeg stærkt bekymret for de mange højprofilerede restauranter, der serverer sandart. Næh, tænk hvis nu skarv blev den næste nye trendy råvare. Lad os da arbejde på det!

Indtil videre har jeg gjort mit, og jeg har kun tænkt mig at blive ved. Ud over Susåen har jeg også været på skarvregulering ved Tryggevælde Å og på Sjællands Odde. Jeg har stadig lidt skarv i fryseren, og så har jeg eksperimenteret med lidt forskellige retter – og skarv smager faktisk helt vildt godt. En enkel gang havde den en lidt uheldig metallisk smag. Om det var på grund af tilberedningen, en særlig gammel fugl eller hvad, ved jeg ikke. Men alle de andre gange har den været en stor succes. Smagen er kraftig – mere som oksekød end som fjerkræ. Og godt fyldt med umami. Helt oplagt til asiastiske retter. En af mine vellykkede opskrifter får I lige her. Jeg serverede den på langbord til 10 fluefiskere i sommerhuset ved sidste Session – et fluefisketræf på Bornholm. Og jeg kan kun sige, at det blev vellykket. Der blev spist op.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren Indblik, 3-2021.