DSF foreslår: 1 laks per dag i Østersøen

Nogle få af de laks, der æder sig fede i Østersøen, kommer fra sårbare laksebestande i blandt andet Polen, Estland, Letland og Litauen. Derfor anbefalede Det Internationale Havforskningsråd, ICES, i sidste måned, at der fra 2022 blev indført et totalt stop for laksefiskeri i Østersøen.

Anbefalingerne er nu blevet behandlet af EU-Kommissionen, der har valgt at komme med et forslag om, at lystfiskere fra 2022 må hjemtage én fedtfinneklippet (red., udsat) laks per dag.

Danmarks Sportsfiskerforbund og en række af de danske småbåds- og trollingklubber er helt enig i, at der er behov for at beskytte de laksestammer, der er helt i bund.

Men et forbud mod at hjemtage vildlaks, er ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund og småbådsklubberne for restriktivt og unødvendigt.

- Indfører man et forbud mod hjemtagning af vilde laks, så længe en eller flere laksebestande fra en af de 37 Østersø-elve er i kritisk tilstand, risikerer vi, at forbuddet vil fortsætte i mindst 20-25 år, fordi det tager meget lang tid at få bæredygtige bestande i alle lakseførende elve. Derfor anbefaler vi i vores notat til Fiskeriministeriet og EU-Kommissionen, at man tillader at hjemtage en laks per dag per fisker, med eller uden fedtfinne, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

- En fangstbegrænsning på én laks per dag – med eller uden fedtfinne – vil medføre en klar reduktion i trollingfiskernes fangst i forhold til tidligere. Og samtidig vil det målrettede erhvervsfiskeri langt fra land blive forbudt. Det tilsammen vil betyde, at der i 2022 alt i alt vil blive fanget meget færre laks, så der under alle omstændigheder vil være en markant mindre risiko for, at laks fra skrøbelige bestande dør i fiskeriet.

Kaare Manniche Ebert understreger, at Danmarks Sportsfiskerforbund har stor respekt for ICES’ rådgivning, og der som tidligere nævnt er behov for en ny tilgang til forvaltningen.

- Men vi mener også, at der i dette tilfælde skydes gråspurve med kanoner. Hvis alle landene omkring Østersøen skulle forvalte kystfiskeriet efter havørreder, som der nu lægges op til, at laksen skal forvaltes i Østersøen, så ville det overhovedet ikke være muligt at lystfiske efter havørred i hele Østersøen. Dette fiskeri er nemlig også baseret på individer fra både skrøbelige og robuste bestande, der blander sig i store dele af Østersøens vande. Det er veldokumenteret af DTU Aqua. Men ingen kunne vel drømme om at forbyde lystfiskeriet efter havørred med den begrundelse, siger han.

Tag hånd om problemets kerne
Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer desuden til, at man parallelt med reguleringen af fiskeriet arbejder målrettet med at se på en anden presfaktor for Østersø-laksene.

- Skarv er slet ikke nævnt af ICES som en faktor, der kan påvirke laksebestanden. Det er veldokumenteret, at skarver udgør et massivt problem for laksebestandene i de danske vandløb – og det er højst sandsynligt også tilfældet i nogle elve og floder Østersø-området. Hvis man lukker øjnene for skarvernes mulige påvirkning, er der en reel risiko for, at begrænsningerne i fiskeriet ikke får den ønskede effekt på de vilde laksestammer, siger Kaare Manniche Ebert.

Gør fiskeriet mere skånsomt
Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler desuden, at man allerede nu igangsætter undersøgelser af dødeligheden ved Catch & Release-fiskeri samt arbejder med at beskrive metoder, som kan gøre trollingfiskeriet mere skånsomt for laksene.

- Sammen med småbådsklubberne vil vi opfordre til, at man igangsætter undersøgelser af dødeligheden ved genudsætning af lystfiskerfangede laks. Vi har behov for at vide, i hvor høj grad Catch & Release-fiskeri vil påvirke laksene. Derudover er vi også meget villige til at undersøge, implementere og oplyse om mere skånsomme fangstmetoder og nænsom behandling af laks, der skal genudsættes, så lystfiskeriet får mindst muligt negativ indvirkning på bestandene, slutter Kaare Manniche Ebert.