Viden om dit fiskeri er værdifuldt for forvaltningen af lystfiskeri

Rekrea1 Når du fisker fra turbåd, kan du møde en interviewer fra REKREA-projektet, der spørger til dit fiskeri og dine fangster. Foto: Hans Jakob Olesen.

Gennem optællinger fra fly, spørgeskemaer i e-boks og interviews på turbåde og fiskepladser undersøger DTU Aqua, hvor meget lyst- og fritidsfiskeri påvirker størrelsen af fiskebestandene. Ved at medvirke kan du bidrage til en bedre forvaltning af fiskeriet.

Du forestiller dig måske, at lyst- og fritidsfiskeri efter torsk udgør en forsvindende lille del af torskefiskeriet sammenlignet med erhvervsfiskeri efter torsk? Sådan forholdt det sig for 20 år siden, men forskellen er siden blevet gradvist mindre pga. faldende kvoter. I 2019 landede erhvervsfiskere 6758 tons torsk fra den vestlige Østersø-bestand. Samme år hjemtog lyst- og fritidsfiskere 2573 tons torsk fra den vestlige Østersø-bestand (Fig. 1).

Image014
Figur 1 viser de samlede kommercielle landinger og rekreative fangster af vestlige Østersøtorsk (i tons) i perioden 2009-2019. Foto: DTU Aqua.

Tallet for det kommercielle torskefiskeri kommer fra de obligatoriske registreringer fra fiskernes logbøger, afregninger og observatørture, mens tallet for det rekreative torskefiskeri er et estimat, beregnet på data fra såvel spørgeskemaundersøgelser som interviews med torskefiskere på turbåde og ved bådramper. Data fra både det kommercielle- og rekreative fiskeri bliver hvert år brugt af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i bestandsvurderingen for den vestlige Østersøtorsk.

Nulturene skal også med
Tidligere var påvirkningen af flere fiskebestande fra det rekreative fiskeri tæt på ukendt, men siden 2009 har det været et krav fra EU, at alle EU-lande moniterer det rekreative fiskeri efter en række arter. Listen over hvilke arter, der skal indsamles data for, ændres løbende. På nuværende tidspunkt er vi forpligtet til at indsamle fangstoplysninger for blandt andet havørred, ål, laks og torsk. DTU Aqua og Danmarks Statistisk har derfor siden 2009 gennemført halvårlige spørgeundersøgelser, hvor en repræsentativ stikprøve af lyst- og fritidsfiskere med gyldigt 1-årigt fisketegn bliver udtrukket til at svare på spørgsmål om deres fiskeri og fangster af forskellige arter.

For at supplere spørgeundersøgelserne, indledte DTU Aqua i 2016 REKREA-projektet. REKREA sigter mod at undersøge, hvordan man kan forbedre moniteringen af det rekreative fiskeri ved at indsamle oplysninger ude i felten. Det er vigtigt, for der kan være stor forskel på de oplysninger, man får gennem henholdsvis elektroniske spørgeskemaer og interviews med lystfiskere på fiskestedet.

– En mulig fejlkilde ved spørgeundersøgelser er, at de lystfiskere, der udfylder spørgeskemaerne, også er dem, der fisker mest og fanger flest fisk, fortæller Hans Jakob Olesen, fiskeribiolog ved DTU Aqua og projektleder for REKREA.

– Når vi snakker med lystfiskerne ude i felten, får vi flere af nulturene med, og det får en betydning for det samlede billede af den påvirkning, det rekreative fiskeri har på bestandene, siger Hans Jakob Olesen.

Jo bedre data, der findes om lystfiskeriets fangster, des mere retfærdig bliver den daglige fangstbegrænsning på torsk, der nok er kommet for at blive. Derfor gør du en god gerning ved at deltage i både spørgeundersøgelse og interviews, hvis du får muligheden.
Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Måske bliver det din tur
REKREA-projektet har primært været fokuseret på at indsamle oplysninger om fangster ude i felten for at supplere og kvalitetssikre de spørgeundersøgelser, der har været gennemført siden 2009. Der er blevet indsamlet data fra trolling-fiskeriet efter laks i Østersøen, torskefiskeriet i Øresund, ålefiskeriet i Storebælt og havørredfiskeriet på Fyn.

I nogle af undersøgelserne indgik der flyoptællinger for at undersøge, om det er en gangbar metode til overvågning af fiskeriet. På de fynske kyster blev antallet af fiskere registreret fra luften, og i Storebælt blev fiskeredskaber til ålefiskeri optalt fra luften og sammenlignet med optællinger fra spørgeskemaundersøgelser og andre typer af optællinger i felten.

Undersøgelserne ude på fiskepladserne vil fortsætte de kommende år, og det betyder, at du godt kan forberede dig på at møde en interviewer fra REKREA-projektet. Intervieweren vil spørge til dit fiskeri og dine fangster og evt. genudsætninger. Desuden vil dine fisk blive målt og vejet, og måske bliver der også taget en skælprøve eller ørestensprøve for at bestemme fiskenes alder.

Spørgeskema i e-boks
To gange om året lander der en spørgeskemaundersøgelse i e-boks hos 3000 lystfiskere og 3000 fritidsfiskere, som bliver bedt om at besvare en række spørgsmål om deres fiskeri i en online-undersøgelse. Ifølge Hans Jakob Olesen udfylder ca. 50% spørgeskemaet og bidrager dermed med væsentlig viden, som DTU Aqua kan inddrage i sit estimat af lyst- og fritidsfiskeriets pres på flere fiskebestande.

– Det er faktisk en rigtig flot svarprocent, og det er vigtigt, man deltager, også selvom man ikke har været ude at fiske i lang tid, siger Hans Jakob Olesen.

Han bakkes op af fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert.

– Det er i alles interesse, at vi har den bedst mulige viden om fangsterne fra både erhvervsfiskere og lyst- og fritidsfiskere. Det er på den baggrund, EU indfører kvoter og fangstbegrænsninger for eksempelvis torskefiskeriet i Østersøen. Jo bedre data, der findes om lystfiskeriets fangster, des mere retfærdig bliver den daglige fangstbegrænsning på torsk, der nok er kommet for at blive. Derfor gør du en god gerning ved at deltage i både spørgeundersøgelse og interviews, hvis du får muligheden, siger han.

Næste spørgeskemaundersøgelse fra DTU Aqua og Danmarks Statistik er planlagt til juli/august 2020.