Sportsfiskerforbundet: Sælforvaltning bør give flere muligheder for regulering

Den nye forvaltningsplan for sæler er netop kommet ud, og planen indeholder fortsat muligheden for at regulere sæler i ferskvand, hvis de presser fiskebestandene eller er til gene for fiskeriet. Og som noget nyt kan man i åer, hvor der i tidligere år har været problemer med sæler, få reguleringstilladelsen allerede i januar, selv om der ikke måtte være sæler i åen på det tidspunkt.

– Overordnet set er vi godt tilfreds med den nye plan for sælforvaltning, som fortsat giver foreningerne og sammenslutningerne mulighed for at regulere de såkaldte problemsæler, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

– Det er dog vigtigt for os at understrege, at både spættet sæl og gråsæl hører til i de danske farvande, og at regulering kun skal ske de steder, hvor sælerne skaber en betydelig konflikt mellem mennesker og sæler. Mén i de vandløb, hvor sæler udgør et stort problem for sårbare fiskebestande eller for muligheden for at dyrke lystfiskeri, er det vigtigt, at det fortsat er muligt at bortskræmme eller regulere de få sæler, det drejer sig om, siger Kaare Manniche Ebert, der understreger at regulering og bortskræmning ikke påvirker den samlede bestand.

Tilstedeværelsen af sæler i vandløbene har været størst i en række vandløb, der udmunder i Limfjorden, og der er blandt andet givet tilladelse til at regulere i Karup Å. Der ses dog hyppigt sæler i en lang række vandløb - blandt Vejle Å, Kolding Å, Skjern Å, Storå og i Vadehavsåerne.

Flere muligheder for regulering er nødvendigt
Siden 2018, hvor det blev muligt at ansøge om tilladelse til at regulere sæler i ferskvand, er en stor del af udfordringerne med fødesøgende sæler i vandløbene løst. Men sælerne udgør også et problem for havørred, laks og brakvandsrovfisk i saltvand- og brakvandsområder. Derfor kom Sportsfiskerforbundet i et høringssvar til udkastet til den nye forvaltningsplan med en række anbefalinger til at forbedre mulighederne for at regulere og bortskræmme, hvor sælerne kan udgøre et problem for sårbare fiskebestande.

– Vi så gerne, at det blev muligt for foreningerne at regulere og bortskræmme i å-mundinger, ved flaskehalse som sluser og snævre farevande og ikke mindst i gyde- og opvækstområder for brakvandsgedder. Her er risikoen for at blive ædt af sæler stor, og reguleringen kan derfor have en vigtig betydning for disse værdifulde fiskearter og bestande, siger Kaare Manniche Ebert.

Disse anbefalinger fra Forbundet har betydet, at Miljøstyrelsen i efteråret 2020 i samarbejde med Sælarbejdsgruppen vil se på, om der er grundlag for en udvidelse af reguleringsmulighederne. En udvidelse forudsætter, at det kan dokumenteres, at der er en skade af et vist omfang, og af om der findes alternative løsninger.

Det glæder Kaare Manniche Ebert, at det nu tages op af Sælarbejdsgruppen, og han håber samtidig, at Forbundet kan få endnu større indflydelse på forvaltningen i fremtiden.

– Vi er meget glade for, at vores anbefalinger er taget med i gruppens arbejde, så vi forhåbentlig kan beskytte vores vilde bestande af havørred, laks og brakvandsgedder yderligere i fremtiden. Vi ser dog meget gerne, at vi bliver knyttet tættere på fremtidige beslutningsprocesser i forvaltningen af sæler. Det er umuligt at forudsige, om udviklingen over de senere år, hvor konflikterne mellem sæler og sportsfiskere er øget betydeligt, vil fortsætte. Som situationen er lige nu, mener vi dog, at vores tilstedeværelse i Sælarbejdsgruppen er meget relevant, slutter Kaare Manniche Ebert.