Skarv bør ikke beskyttes yderligere i Ringkøbing Fjord

Cormorant 2394866

I et høringssvar stiller Danmarks Sportsfiskerforbund nu spørgsmål ved, om der er grundlag for at udpege skarv som beskyttet art i Ringkøbing Fjord. Udpegningen vil kunne få negative konsekvenser for den sårbare, lokale laksebestand og en lang række andre fiskearter.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

Miljøstyrelsen har valgt at indstille skarv som beskyttet art i Ringkøbing Fjord. Det sker i forbindelse med en opdatering af udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområder, som er påkrævet af EU.

EU-lovgivningen tilsiger i den forbindelse, at ”arten skal være regelmæssigt tilbagevendende og har i en del af sin livscyklus en væsentlig forekomst i området. Arten skal enten a) forekomme i internationalt betydende antal, dvs. at forekomsten i et område udgør 1 % eller mere af fly-way bestanden, eller b) udgøre en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger."

Men det er ifølge Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, yderst tvivlsomt.

– Antager vi, at det er 1 %-kriteriet, der i det her tilfælde er blevet brugt som argument for at ville udpege skarven som beskyttet art i Ringkøbing Fjord, så vil det betyde, at der skal opholde sig mellem 16.000-22.560 skarver i fjorden i fuglenes trækperiode, da der skønnet er mellem 1,6 millioner og 2,26 millioner skarver i Europa, siger Kaare Manniche Ebert.

– Det stemmer på ingen måde overens med de tal, vi har fået fra observationer og kilder ved Ringkøbing Fjord. Og derfor beder vi nu Miljøstyrelsen redegøre for, på hvilket grundlag, man har valgt at udpege skarven, siger Kaare Manniche Ebert.

Det er veldokumenteret, at smoltudtrækket af den rødlistede habitatart laks er reduceret markant på grund af netop prædation fra skarv. Og skarven påvirker også laksen i livsstadiet fra yngel til smolt, ved prædation oppe i selve vandløbssystemet. Samtidig tåler arter som ørred og stalling, der næsten er udryddet i dele af Skjern Å-systemet, næppe yderligere prædation fra skarv.

– Eventuelle begrænsninger i mulighederne for at kunne regulere skarv vil kunne få dramatiske følger for de nævnte fiskearter og sandsynligvis andre arter, som vi ikke kender tilstanden for. Derfor vil vi nu have svar på, hvorfor man ønsker at beskytte skarven yderligere og samtidig gøre det klart, at det kan få store konsekvenser for en række sårbare fiskebestande, slutter Kaare Manniche Ebert.

Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar her.