Gyllekatastrofe ved Trend Å

_DSC0526.JPG Mange timers gratisarbejde med at ophjælpe ørredbestanden i Trend Å har fået et voldsomt tilbageslag, så både lokale og de mange tilrejsende lystfiskere må indstille sig på, at der bliver længere mellem fangsterne de kommende år.

En ulykke kommer sjældent alene, siges det, og det holder desværre stik ved Trend Å, hvor gydefrekvensen sidste vinter næsten blev halveret af ukendte årsager. Forleden udryddede en massiv gylleforurening alt liv i Trend Å-systemets bedste gydebæk, Herredsbækken.

Herredsbækken er den vigtigste gydebæk i Trend Å-systemet, hvor foreningens vandplejefolk år efter år har registret mellem 80 og 100 gydebanker. Forleden blev bækken ramt af en voldsom gylleforurening, da en medarbejdet på en lokal minkfarm trykkede på en forkert knap til farmens gylletank. Det medførte, at gyllen ikke blev ledt bort fra farmen, men tværtimod tilbage til minkene. Herfra flød gyllen via en rist ned i et dræn og siden direkte ud i bækken, og dermed var katastrofen en realitet, skriver dagbladet Nordjyske.

Det skønnes, at forureningen mindst har kostet 2.000 havørredunger samt et ukendt antal mindre bækørreder livet og et oprydningshold har fyldt fire store sække med døde fisk. Miljøtekniker Per Madsen fra Vesthimmerlands Kommune vurderer, at forureningen er sket på den vigtigste strækning af bækken og udtaler til avisen, at ”det er så uheldigt, som det kan blive”.

Ifølge Trendforeningens vandplejeformand, Johannes Christensen, der i mange år har været primus motor for en lang række forbedringer af vandløbssystemet, kan der let gå tre-fem år, inden havørredbestanden er tilbage på sit normale niveau. Foruden fiskene er alle insekter og smådyr også gået til, og det medfører stor ubalance i hele økosystemer, ligesom han frygter, at det vil gå ud over aktiviteterne i forening og tab af medlemmer og fiskerturister.

Som de fleste lystfiskere er Johannes Christensen dog ukuelig optimist, og han håber, at ulykken kan medføre, at foreningen kan fremskynde vandløbsforbedringer andre steder i vandløbssystemet sammen med kommunen.