Bliv klogere på tunens og havørredens vandringer

tun.JPG Hør mere om mærkningsprojekterne i Roskilde den 9. januar

Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) inviterer til foredragsaften tirsdag den 9. januar 2018, kl. 18-21.30 i Restaurant Store Børs på Roskilde Havn.

Aftenens emne er de mærkningsprojekter, der lige nu er iværksat for at blive klogere på henholdsvis tunens og havørredens vandringer, og til det formål har ROLK fået forskere fra DTU Aqua på banen.

Pris: 200,- kr. + gebyr, inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe.

Tilmelding her.

Tunen
Den blåfinnede tun har været fraværende i de danske farvande i ca. 50 år. Inden den forsvandt, var den allerede dengang en vigtig art - både for lyst- og erhvervsfiskere. Nu er den heldigvis tilbage, og man kan igen se den springe i danske farvande ligesom i "gamle dage". Professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua vil fortælle om projektet med mærkning af tun nord for Skagen i år.

Havørredens vandring i Roskilde Fjord
Samme aften vil Jon C. Svendsen, Ph.d. DTU Aqua, fortælle om det nye forskningsprojekt med mærkning af havørreder i Roskilde Fjord. ROLK har en stor andel i projektet, idet ROLK har indsamlet de 110.000 kr., projektet koster. Det har til alle tider været et hedt ønske hos lystfiskere, forskere og fiske-nørder i almindelighed. Ved foredraget vil Jon C. Svendsen fortælle om hele processen fra indfangning af moderfisk, mærkning af 50 havørreder, og om der allerede er resultater at spore i projektet.