Fisketur: Kysttur efter havørred på Amager
Søndag d. 30. november kan du komme på tur med havørredguru Anders Ejbye-Ernst fra 8.30-10.30 et sted på Amager. Målet er de blanke overspringere.
Tilmeldingsfrist: 27.11.2025 kl. 22.00
Søndag d. 30. november kl. 8.30-10.30 går jagten ind på den sølvblanke overspringer langs Amagers kyster i selskab med vores dygtige instruktør Anders Ejbye Ernst.
Der sendes detaljer ud om spottet et par dagei forvejen, når vi kender vindforholdene på dagen.
I skal både have relativt tunge agn med (18-25 g), så I kan kaste langt, og lette agn (10-18 g), så I kan fiske noget af Amagers lave vand.
I må også gerne have waders klar. Når vi kender vindforholdene får I besked, om skal pakke jeres waders med i tasken.
Hav gerne jeres grej rigget til hjemmefra eller mød 5 min før, så vi kan begynde fiskeriet samlet.
Vi glæder os til at se jer.
Knæk og bræk
Anders / Fiskeklub København