Kongres 2026: Observatører – Dagsarrangement (Søndag 1.november 2026)
Observatører- søndag den 1. november
Tilmeldingsfrist: 17.09.2026 kl. 15.00
Hermed indkaldes til ordinær kongres i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kongressen afholdes lørdag den 31. oktober og søndag den 1. november 2026 på
Vingsted Hotel & Konferencecenter
Vingsted Skovvej
7182 Bredsten
Kongressen åbner lørdag den 31. oktober kl. 10.00.
Der vil være registrering fra kl. 09.00, hvor vi byder på kaffe og rundstykker. Vi opfordrer alle deltagere til at møde i god tid, så registreringen kan gennemføres, inden kongressen åbnes.
Frister for forslag og kandidatopstillinger
Kongresdelegerede kan fremsætte forslag og opstille kandidater til kongressen.
Forslag og kandidatopstillinger skal være sekretariatet i hænde senest lørdag den 5. september 2026, som er otte uger før kongressen.
Kandidatopstillinger skal være ledsaget af kandidatens skriftlige accept samt oplysning om, hvilke tillidsposter kandidaten ønsker at opstille til.
Senest fire uger før kongressen udsendes dagsorden, alle rettidigt indsendte forslag, præsentation af opstillede kandidater, årsregnskab og beretninger.
Kongresdelegerede
I henhold til Danmarks Sportsfiskerforbunds vedtægter består kongressen af:
- formanden for hver medlemsforening eller et andet medlem, som formanden skriftligt har bemyndiget til at repræsentere foreningen,
- én delegeret for de personlige medlemmer fra hver af de danske regioner.
Medlemsforeninger kan desuden tilmelde observatører for egen regning. Observatører har ikke taleret.
De gældende vedtægter kan læses her på Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Kongres 2026 og ser frem til nogle gode og konstruktive dage i Vingsted.
Med venlig hilsen
Lars Rasmussen
Direktør
Instruktør
Anne Holbæk