Sammen om juniorfiskeriet: Midtjylland
Brænder du for lystfiskeriet – og for at give det videre til børn og unge?
Tilmeldingsfrist: 27.02.2026 kl. 22.00
Kom med til årets regionale netværksmøde, hvor vi samler engagerede ildsjæle, foreninger og frivillige om det fælles arbejde med juniorfiskeriet.
Aftenen byder på:
-
En kort gennemgang af nyheder og aktuelle tiltag i projektet Fremtidens Lystfiskere
-
Et inspirerende oplæg
-
Fiskemærker — En fælles workshop, hvor I skal bidrage til et nyt initiativ vi har på vej
Formålet med netværksmødet er at skabe rum for videndeling, inspiration og dialog – med afsæt i virkeligheden ude i foreningerne. Det er her, erfaringerne lever, og dem vil vi gerne blive klogere af sammen.
Der vil blive serveret kaffe/te og lidt snacks i løbet af aftenen.
Bemærk: Det er ikke et krav, at du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund for at deltage.
Oplæg: Unge, lystfiskeri og undervisning der virker
Vi får besøg af Bo Frier, som til daglig er efterskolelærer på fiskelinjen på Naturefterskolen i Aalestrup. Skolen blev startet af Bo’s forældre for knap 30 år siden, og i dag er fiskelinjen blevet så populær, at den er udvidet med både ekstra hold og flere undervisere.
I sit oplæg tager Bo os med ind i historien bag efterskolen og deler sine mange erfaringer med at undervise unge i lystfiskeri i efterskolealderen. Med afsæt i hverdagen på fiskelinjen giver han konkrete indsigter i, hvad der særligt tiltaler denne aldersgruppe – og hvad der skal til for at skabe undervisning, der føles nærværende, relevant og motiverende.
Du kan blandt andet høre om:
- Hvad der kendetegner unge i efterskolealderen – og hvad der tænder deres lyst til lystfiskeri
- Hvordan man skaber spændende og meningsfuld undervisning, der rækker ud over selve fiskeriet
- Bo’s bud på, hvordan unge kan engageres og fastholdes i lystfiskeriet hjemme i foreningerne
Adresse:
Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening
Gudenåvej 22a,
8850 Bjerringbro