• Lørdag den 8. november 2025 kl. 10.00-15.00

Introduktion til Sightfishing i Aarhusbugten

Spot fisken, før de spotter dig!

Tilmeldingsfrist: 01.11.2025 kl. 12.00

Tag med sportsfiskerguide og outdoor nørd Lars Nielsen på guidet kysttur, hvor der er fokus på sight fishing efter havørred. På turen får du indsigter i hvordan du fisker efter havørreder på det helt lave vand i de kolde efterårs- og vinterperioder. Oven i fiskeoplevelsen i vandet lærer du at tilberede et super-lækkert-super-nemt varmt måltid på stormkøkkenet.

Turen foregår på et smukt område i Aarhusbugten afhængig af vind og vejr.

Er du ikke erfaren i lavtvandsfiskeri og sight fishing kan du godt glæde dig. Du får serveret gode tips og indsigter i denne form for mindfuldt fiskeri, hvor du er i ét med naturen. Du lærer hvordan du fisker med let fiskeudstyr og små lette blink, samt hvordan du spotter havørrederne i det lave vand. Vi fisker fra vandet, og du kan se frem til en 360 graders fiskeoplevelse, hvor vi affisker vandet hele vejen rundt om os.

Når vi bliver sultne tilbereder din guide et lækkert italiensk måltid på det medbragte stormkøkken, som holder kroppen varm og humøret højt. Opskriften får du naturligvis med hjem.

Det danske efterårsvejr kan være omskifteligt, så det er først nogle dage inden kurset, de endelige pladser bliver meldt ud til deltagere. 

Mødetidspunkt
Vi mødes kl. 10.00 og fisker et par timer, spiser frokost og fisker derefter til midt om eftermiddagen. Herefter er man naturligvis velkommen til at fiske videre på egen hånd.

Fiskemetoder
Spinnefiskeri med lette blink. Fluefiskere er meget velkomne.

Praktiske oplysninger

  • Du skal selv medbringe passende påklædning, waders, mad og drikkevarer. Vær forberedt på at vi skal vandre op til en km. i waders, for at komme frem til fiskepladsen.
  • Du vil få praktisk info omkring havørredens færden, fangstmetoder, agn m.m.
  • Vi vil kontakte dig i dagene op til kurset med mødetidspunkt ift. vind- og vejrforhold.

 

 

Afmelding
Afmelding skal ske mindst en måned, før kurset afholdes. Der opkræves et afmeldingsgebyr på 100 kr. Sker afmeldingen mindre end en måned, før kurset afholdes, vil der ikke ske refundering.

Instruktør

Prisoverblik

Medlem: kr. 400,00
Ikke-medlem: kr. 870,00

Skriv dig på venteliste og få besked hvis der bliver nogen ledige pladser senere.

Denne er påkrævet
Denne er påkrævet
Ikke en gyldig email
Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbund's Privatlivspolitik
Denne er påkrævet