• Fredag den 24. marts 2023 kl. 16.00

Trout Camp 2023 for unge mellem 12-17 år

Troutcamp 23.jpg

Fra den 24.-26. marts 2023

Tilmeldingsfrist: 01.03.2023 kl. 10.00

Trout Camp finder sted 24.-26. marts på den lille sydfynske ø Thurø.

Er du til kystfiskeri, kammeratskab og bål ved stranden sammen med andre unge lystfiskere? Så er Trout Camp 2023 lige noget for dig.

Danmarks Sportsfiskerforbund arrangerer atter Trout Camp for unge eventyrlystne lystfiskere i alderen 12-17 år. Vi har denne gang fundet den fedeste camp på den lille sydfynske ø Thurø. Som altid er der fede fynske fiskepladser i gåafstand, ligesom vi vil fokusere på kammeratskab, kystfiskeri og kulinariske oplevelser.

Vi vil i løbet af weekenden gøre alt for, at DU bliver en dygtigere kystfisker, mens vi vil sørge for masser af hygge og god mad. Og hvem ved – chancen for drømmefisken er bestemt til stede, mens vi besøger nogle af Danmarks mest kendte kyststrækninger.

Husk, der udbydes et begrænset antal pladser på campen, som er for unge lystfiskere.

Kurset er for dig, der ved, hvordan man betjener en fiskestang, men godt vil blive bedre til alt det tekniske derudover.

Pris: 1250,- per deltager, inklusiv kost og logi

 


Eller du kan besøge Trout Camp's facebookgruppe www.facebook.com/groups/troutcampfyn

 


Kontaktperson: Martin Bruun Kristensen mazze302@yahoo.dk

 

 

Aflyses kurset er deltagerne berettiget til fuld refusion af deltagergebyr.

Ønsker du at afmelde dig kurser og det sker efter 1. marts, får du ingen penge retur

Afmelding før 1. marts afkræves et afmeldingsgebyr på kr. 500,- der fratrækkes kursusgebyret.

 

Instruktør

Prisoverblik

Medlem: kr. 1.250,00
Ikke-medlem: kr. 1.700,00