• Fredag den 17. juni 2022 kl. 14.00

FULDT BOOKET Laksefiskeri i det sagnomspundne Mörrum

mørrumskursus2.jpg

Mørrum

Tilmeldingsfrist: 28.05.2022 kl. 00.00

I det sydøstlige Sverige ligger en af de mest sagnomspundne lakseelve Mörrum. Der er både fortalt og skrevet meget om elvens store Østersølaks, som giver selv de mest hærdede laksefiskere søvnløse nætter. Mörrumsåen er kort fortalt et af verdens mest kendte strømvande for laks og havørredfiskeri.

Om du er ny eller erfaren laksefisker i Mörrumsåen, er denne pakkeløsning et unikt tilbud: En weekend tilrettelagt med overnatning, fiskekort samt River Walking - en gennemgang af fiskestrækkene, med standpladser, forhold, teknik, mv. med en lokal, professionel guide, Lars Terkildsen. Alt sammen med fokus på at give dig muligheden for at prøve kræfter med de store laks og havørreder i en helt fantastisk natur.


Programmet for weekenden ser således ud:

  • Fredag 17 juni, 14.00 Indkvartering i Mörrum
  • Fredag 18.00 – 20.00 River walking ved Pools
  • Lørdag 18 juni fiskeri
  • Søndag 19 juni fiskeri
  • Søndag 19 juni udtjekning 12:00
  • Søndag 19 juni kl.14 slutter det officielle program (der kan selvfølgelig fiskes videre som fiskekortet tillader det til kl. 02.00)


Weekenden starter fredag med indkvartering og 2 timers River Walking med Lars Terkildsen. River Walking indebærer, at vi under kyndig vejledning af Lars Terkildsen besøger de pools, vi skal fiske i, og får de bedste og hotteste tips baseret på de aktuelle forhold i elven som strømhastighed, temperatur, affiskningsteknik og fluevalg - så er vi alle klædt bedst mulig på til weekendens fiskeri.

Lars Terkildsen har været bosat i Mörrum siden 1995. Han har fisket der siden 1975, og har gennem årene oparbejdet en gennemgribende erfaring med åen. Han har utallige Laks på samvittigheden, og mon ikke han vil fortælle en beretning eller to om disse. Der vil i øvrigt være mulighed for at tilkøbe personlig guidning af Lars Terkildsen på time basis, men det aftales direkte med ham under kurset.

Instruktør Lars Broberg vil under hele kurset være behjælpelig med kasteteknik, strategi og affiskning.


Turen inkluderer overnatning inkl. rengøring, 2 dages fiskekort til de traditionelle pools 1-32 samt Vittskövle, Knaggelid og Härnäs samt den omtalte River Walking.

Ikke inkluderet er transport til og fra Mörrum og mellem pools, forplejning samt drikkevarer.

Madlavning og oprydning efter spisning er en fælles opgave.

Der tages forbehold for prisstigning på fiskekort, da prisen for disse er endnu ikke offentliggjort. 



Afmelding

Ved afbud skal afmelding ske senest en måned før kursets afholdelse. Der opkræves et afmeldingsgebyr på 500 kr. Sker afmeldingen mindre end en måned, før kurset afholdes, vil der ikke ske refundering.

Prisoverblik

Medlem: kr. 2.500,00
Ikke-medlem: kr. 2.950,00