Laksekursus ved Otra fra 6. juni til 12. juni 2022

6. juni 2022 kl. 00:00

Pris pr. person: 5.950 kr.

Medlemspris: 5.500 kr.

Denne er påkrævet
Denne er påkrævet
Ikke en gyldig email
Skal være et tal
Læg i kurv

Laksekursus ved Otra fra 6. juni til 12. juni 2022

En tur du ikke må gå glip af!

Fang laks på orm & spin med Danmarks Sportsfiskerforbund


Hvorfor skal laksefiskeri være så svært? Det skal det heller ikke nødvendigvis! Deltag på det nye laksekursus ved Otra i uge 23 sammen med den erfarne lakseguide Allan Kjærgaard.


På kurset lærer du teknikken bag spinnefiskeri med både orm og blink, der ofte (men ikke altid) er den korteste vej til succes ved laksevandet. Vi fisker på forskellige zoner af den billedskønne sydnorske lakseelv Otra, der er hele 245 kilometer lang. Den gennemsnitlige vandføring er på 150 kubikmeter pr. sekund, og Otra er den største elv i det sydlige Norge. Elven udmunder ved den østlige havn i Kristiansand og er lakseførende helt op til Vigeland i Vennesla. Elven er opdelt i zoner, og der må fiskes med orm, spin og flue på næsten alle zoner.

Turen kommer til at forløbe som følger: Vi tager afsted mandag den 6. juni 2021 om formiddagen med færgen fra Hirtshals til Kristiansand. Vi ankommer til hytten midt på eftermiddagen, hvor vi efter at have indtaget hytten tager til elven og gennemgår vores primære fiskevand. Der bliver også tid til et besøg hos den lokale grejbutik. Fra tirsdag til lørdag står den på fiskeri hele dagen med daglige instruktioner ved elven. Søndag den 12. juni sejler vi retur til Danmark efter en dejlig uge med laksefiskeri.

Kurset er ikke et all inclusive-ophold, men tager udgangspunkt i, at deltagerne hjælper hinanden med de praktiske gøremål. Inkluderet i deltagergebyret er morgenmad og frokost, hvor deltagerne efter tur forventes at give en hånd med omkring det praktiske.

Aftensmad er ikke inkluderet, men her forventes det ligeledes, at tjansen går på tur mellem deltagerne. Hver deltager laver en ret hjemmefra og fryser ned og tager med på turen til aftensmad. Du vil høre nærmere herom senere fra kursuslederen. Og der bliver sendt en huskeliste til deltagerne inden afrejsen.


Pris for kurset 5500,- og 5950 for ikke medlemmer. Ved afbud efter 1.maj ingen penge retur. Ved afbud inden 1. maj betales administrationsgebbyr på 1000.-


Kurset er baseret på samkørsel deltagerne imellem, og kursets gennemførsel er således afhængig af, at et antal deltagere er villige til at lægge bil til.Vi kører i 3 biler (2 deltagere i hver bil) Dette aftales i god tid inden afrejse. Færgebillet (og en guldvask) er inkluderet i deltagergebyret, men øvrige udgifter til kørsel afregnes internt mellem deltagerne.

Hvis du har spørgsmål til turen, kontakt kursusleder Allan Kjærgaard på mobil: 23731093 eller mail: allan@allank.dk

Instruktør