• Lørdag den 24. april 2021 kl. 09.30

Lær at fiske - 3 dage 20/3 - 24/4 og 15/5 i de Nordjyske vande

Lær at fiske 2021.jpg

Begynderkursus

Tilmeldingsfrist: 23.04.2021 kl. 10.00

Er du helt ny inden for fiskeri, eller vil du gerne komme godt i gang med verdens bedste hobby? "Lær at fiske" er et kursus for dig, der måske drømmer om at fange din første fisk, eller bare gerne vil lære om forskellige metoder til at få en fisk på krogen.

Kurset foregår i Nordjylland over 3 lørdage fra marts til maj, hvor vi prøver flere forskellige typer af fiskeri efter forskellige arter og hjælper dig godt i gang med din nye hobby. Vi vil besøge fiskevande i Nordjylland fra sø og vandløb til kyst og mole, hvor du vil blive instrueret i alt, hvad du behøver for at kunne fange fisk.

På kurset vil du lære om forskellige fisketeknikker og metoder, og hvordan du højner dine chancer for succes ved fiskevandet.

Kurset er ideelt for dig, der gerne vil i gang med at fiske, og du vil blive taget i hånden og klædt godt på til dit kommende lystfiskerliv.

Da kurset foregår forskellige steder i Nordjylland (inden for en times kørsel fra Aalborg), er det nødvendigt, at du selv kan transportere dig rundt (eller få nogen til at køre dig). Vi kan arrangere samkørsel med udgangspunkt i Aalborg.

Du skal selv medbringe:

-  Fiskestang og hjul

-  Fornuftig påklædning

-  Madpakke

Kursusdatoer:

20/3-2021 kl. 9:30-15:00

24/4-2021 kl. 9:30-15:00

15/5-2021 kl. 9:30-15:00


Instruktør: Niels Lynggaard

E-mail: nielyng@gmail.com  Tlf. 28188241

Instruktør

Prisoverblik

Pris pr. person: kr. 599,00

Tilmeldingsfrist er overskredet.