• Søndag den 17. oktober 2021 kl. 10.00

Fiskeakademiets Lederuddannelse (Fiske 4)

Lederuddannelse.jpg

Tilmeldingsfrist: 29.09.2021 kl. 15.20

Fiskeakademiets Lederuddannelse – for alle mellem 18 og 25

Har du en fiskeinstruktør gemt i maven, eller vil du gerne være en endnu dygtigere juniorleder, så kan vi tilbyde Fiskeakademiets Lederuddannelse (tidligere kendt som "Fiske 4"), som nu er for alle mellem 18-25 år.

Fiskeakademiets Lederuddannelse fokuserer på at gøre dig til en dygtig leder og instruktør, der kan planlægge og gennemføre aktiviteter og undervisning for andre og give dine deltagere/juniorer nogle gode oplevelser ved fiskevandet. Igennem lederuddannelsen vil du skulle holde oplæg og instruere andre, modtage og give feedback på undervisning og udvikle dine lederevner.

Fiskeakademiets Lederuddannelse foregår på Aalestrup Naturefterskole fra søndag den 17. oktober til tirsdag den 20. oktober 2021. Der er mulighed for at overnatte frem til onsdag.

Krav til deltagere:

For at komme på Fiskeakademiets Lederuddannelse, skal du have deltaget på Fiskeakademiet mindst 2 gange (Eller evt. Juniorlederkurset). Men har du ikke deltaget i Fiskeakademiet, har du stadig mulighed for at søge optagelse ved at sende en motiveret ansøgning til kursusleder Niels Lynggaard. Skriv til nielyng@gmail.com. I ansøgningen skal du beskrive dine erfaringer med lystfiskeri og forklare, hvorfor du gerne vil deltage i Fiskeakademiets Lederuddannelse.

COVID-19-hensyn:

Danmarks Sportsfiskerforbund gennemfører alle kurser under hensyntagen til gældende anbefalinger. Vi har særligt fokus på forebyggende foranstaltninger, herunder mulighed for at holde afstand og opretholde en god håndhygiejne (adgang til håndsprit og vask med vand/sæbe). Desuden tilpasser vi forplejning og evt. overnatning til gældende COVID-19-anbefalinger.

Tilmeldingsfrist er overskredet.