Laksefluekursus for begyndere 5.-7. juni 2020 Skjern Å AFLYST
Laksekursus Skjernå
Tilmeldingsfrist: 01.04.2020 kl. 10.00
LAKSEKURSUS FOR BEGYNDERE MED TOHÅNDS FLUEGREJ
Program 5-7. juni 2020 ved Skjern Å
Sted: Zpey Lodge, Ånumvej 160, 6900 Skjern
Pris: Ved 14 deltagere 1410 kr.
Arrangør: Danmarks Sportsfiskerforbund og Zpey
Kursusleder: Orla Bertram-Nielsen, DSF (O) mail.: fishfun@mail.dk. mobil: 20129338
Instruktører; Per Gylling, Zpey (PG) og Per Jørgensen, DSF (PJ). Alle instruktører (AI)
Fredag 5. juni:
17.00-17.30 Ankomst og indkvartering
17.30-18.30 Velkomst og præsentation. Kaffe.
18.30-19.30 Grejvalg - især om flyde- og synkeliner.
19.30-????? Grejtjek. Kastedemo på græs. Hygge og snak.
Lørdag 6. juni:
8.00-8.45 Morgenkaffe og rundstykker
9.00-10.00 Laksestrategi - især først på sæsonen. En mental sport.
10.00-11.00 Sæsonens fluevalg
11.30-13.00 Kastedemo ved åen. Over- og underhåndskast ved danske åer.
13.00-13.45 River lunch. Frokost i det grønne
14.45-16.00 Forskellige affiskningsmetoder ved åen.
16.00-18.00 Individuel kasteinstruktion ved åen
18,30-19.15 Aftensmad i lodgen. Skjern-burger. Evt. opdeling i hold
19.30-???? Praktisk fiskeri . Læsning af vandet. Typiske laksepladser.
Søndag 7. juni:
8.00-8.45 Morgenkaffe og rundstykker
9.00-10.00 Den perfekte drift. Fluens hastighed og eksponering
10.00-11.00 Krogning, udtrætning og landing. Genudsætning og evt. foto
11.00-12.00 De stærkeste knuder og splejsninger
12.00-12.45 Frokost. Sandwich
13.00-13.45 Kastedemo ved åen. Diverse speykast
13.45-14.45 Kasteinstruktion diverse speykast. Finpudsning
14.45-17.00 Praktisk fiskeri
17.00-17.30 Kort evaluering. Grillpølser
Ikke inkluderet i kursusprisen - Deltagerne medbringer selv:
Rigelig med påklædning og skiftetøj til al slags vejr
Tohånds fluestang 12½-14 ’ + passende hjul + flyde- og synkeline + forfangsmateriale.
OBS. Tag jeres laksegrej med, som det er. Vi optimerer sammensætningen på kurset.
Instruktørerne bestiller dagkort ved kursusstart.
Obligatorisk laksetegn købes på www.skjernaasam.dk. Læs regler sammesteds
Sengetøj eller sovepose inkl. lagen og hovedpuse
Drikkevarer og evt. mellemmåltider og snacks. De nævnte måltider indgår dog i prisen.
NB. Storekvoten for laks over 75 cm må forventes at være opfisket
Farlige fluer til Skjern Å
Spørgsmålet om, hvilke fluer der fungerer godt til laksefiskeriet ved Skjern Å, kan ikke besvares entydigt.
I de rigtige hænder kan stort set alle kendte mønstre fange laks i åen og det er ofte sådan, at de bedste fluer er dem, man tror mest på - forudsat de efter forholdene fiskes så livagtigt som muligt samt anvendes i de rigtige størrelser og i den rette dybde.
Derfor kan der laves kilometer-lange lister over mere eller mindre kendte fluemønstre. mens dygtige fiskere i virkeligheden let kan nøjes med 4-5 forskellige mønstre i varierede strørrelser fra 2-3 cm op til 15 cm. Heraf bør nogen være ubelastede, mens andre bør være mere eller mindre vægtbelastede.
Den gamle tommelfinger-regel ”Lyse fluer i lyst vejr og mørke fluer i mørkt vejr” fungerer ganske tit.
En lang række ældre mønstre, klassikere som Red Tag Palmer, Skjern Fluen, Thunder & Lightning, green Highlander, Chillimps, Red Butt, Rusty Rat, General Practitioner, Hairy Mary, Ally’s Shrimp og Uldsok er fortsat lige som velfangende, som de altid har været
Samme gælder en række af dagens populære mønstre som Beiss, Bananen, Munker og mange flere. Flere af de nævnte evt. både som rør- og/eller krogfluer.
Mange af de klassiske mønstre kan i øvrigt ”moderniseres” med nye materialer - og gamle krogfluer ændres ofte til rørfluer.
Der findes masser af gode fluemønstre både på internettet i en lang række bøger - bl.a. i Jan Grünwalds bøger. Jan har endda udgivet en fin bog med titlen ”Farlige laksefluer - og hvordan man binder dem”
Instruktørerne på kurset bruger primært egne mønstre, som det derfor ikke giver mening at opremse her, men vi åbner gerne vore æsker på kurset, så I ved selvsyn kan konstatere, hvad vi foretrækker at binde på forfanget.
Til gengæld henstiller vi, at I inden kursusstart sætter jer ind i det gældende regelsæt for fiskeri et i den lakseførende del af Skjern Å, herunder selvfølgelig regler for krogstørrelser og modhageløse kroge mm.
Reglerne finder I på www.skjernaasam.dk og spørgsmål vedrørende fortolkning af reglerne er selvsagt velkomne i starten af kursusforløbet.