Ny Plan for fiskepleje: Positiv udvikling for yngel i Brede Å, men også potentiale til mere

Brede1 Brede Å Lystfiskerforening arbejder med at forbedre de fysiske forhold i å-systemets mange forgreninger. Her er de på spil i den lille Kirkebæk.

I efteråret 2022 blev der lavet ny bestandsundersøgelse i Brede Å-systemet, og det har nu udmøntet sig i en ny Plan for Fiskepleje. Set over en længere årrække er der sket en positiv udvikling i ørredbestanden, men å-systemet har også potentiale til at opnå endnu bedre resultater ved at fortsætte de nuværende indsatser.

Brede Å afvander et stort område i den vestlige del af Sønderjylland omkring Toftlund, Løgumkloster og Bredebro. De øvre dele er stærkt forgrenet og overvejende regulerede, mens dele af hovedløbet har et slynget forløb. Den sidste del ud mod udløbet i vadehavet er også reguleret.

Brede Å-systemet var blandt de vandløb, hvor DTU Aqua i 2022 gennemførte bestandsundersøgelser. Det har nu resulteret i en ny Plan for fiskepleje for vandløbssystemet, og her får du resultaterne i hovedtræk, samt en kommentar fra den lokale Brede Å Lystfiskerforening.

Bemærk, at undersøgelsen kun handler om ørredbestanden, mens laksebestanden behandles i andre forbindelser.

Flere ½-årsørreder, men færre ældre ørreder
Ved undersøgelsen blev i alt 93 stationer besøgt. Der blev elfisket på 65 stationer, mens resten blot blev besigtiget.

På 55 % af stationerne blev der fundet ½-års ørreder, hvilket var en stigning fra 45 % ved den seneste bestandsundersøgelse i 2013. For ældre ørreder var der derimod et fald fra 81 % til 62 %.

Den gennemsnitlige tæthed af ½-årsørreder steg fra 23 pr. 100 m2 i 2013 til nu 27 pr. 100 m2. For ældre ørreder var der et fald fra 12 pr. 100 m2 til nu 6 pr. 100 m2.

I forhold til Ørredindekset var der 22 % af stationerne, der levede op til målsætningen om høj eller god økologisk tilstand. Det er en stigning i forhold til 2013, hvor det kun var 15 %, der opfyldte målsætningen. Kigger man længere tilbage, var det kun 2 % tilbage i 1996.

Ørredkortet
På Ørredkortet fra DTU Aqua kan du klikke dig ind på detaljerede oplysninger om alle de stationer, der er blevet undersøgt. Du finder kortet her.

 

 

Den nye Plan for fiskepleje for Brede Å kan du læse her.

Har satset på selvreproduktion
Den samlede naturlige smoltproduktion i å-systemet beregnes i undersøgelsen til 4.062 stk.

Der er beregnet en mulighed for at udsætte 28.500 stk. smolt ved mundingsudsætning samt 10.900 stk. ½-årsørreder og 2.000 1 årsørreder. Brede Å Lystfiskerforening valgte dog for to år siden at indstille udsætningerne og satse på, at åen bliver selvreproducerende.

Umiddelbart har den ændrede strategi ikke medført nedgang i havørredfangsterne. Tværtimod er resultatet for 2023 på 304 havørreder det højeste antal siden 1995.

Muligheder for forbedring af de fysiske forhold
Forbedring af de fysiske forhold i å-systemet vil kunne bidrage til en væsentlig højere ørredproduktion, og der peges i undersøgelsen på en række forhold, hvor der er potentiale til at opnå bedre resultater.

Der er ikke flere store spærringer i åsystemet, men en række mindre opstemninger og rørlægninger i især de øvre dele kalder på en indsats. Det drejer sig i alt om 10 af de undersøgte stationer.

På fire stationer er der observeret hårdhændet vedligeholdelse, mens der på 18 stationer er set tilgroning.

Sandvandring og mangel på skjulesten og gydegrus
Sandvandring spiller en stor rolle i å-systemet, og der blev observeret betydelig sandvandring på en tredjedel af de undersøgte stationer.

Der blev også fundet mange steder, hvor der var mangel på skjulesten og gydegrus. I alt drejede det sig om 44 stationer.

Der blev desuden fundet tegn på forurening på 5 stationer. Her spiller især okker en rolle.

Brede2
Efter foreningen projekt i Kirkebæk, er de fysiske forhold blevet markant bedre.

Tilfredshed i den lokale forening
Torben Hansen, der leder vandplejearbejdet i Brede Å Lystfiskerforening, ser gode tendenser i bestandsundersøgelsen.

– Den nye Plan for Fiskepleje er opløftende læsning og viser jo sort på hvidt, at den strategi, vi har lagt med fokus på at skabe levesteder i åen, er den rigtige til at skabe en større fiskebestand på lang sigt. Det er glædeligt, at der er sket en fin forøgelse på 10 % i antallet af stationer, hvor der produceres naturlig ørredyngel. Desværre viser tallet ikke den fulde effekt, da der alene ses på stationer med ørredyngel. De stationer, hvor der ikke forekommer ørredyngel, men hvor der forekommer lakseyngel, er ikke talt med. I så fald ligger procentsatsen for stationer med naturlig produktion af lakse- eller ørredyngel på 62 %, fortæller Torben Hansen og fortsætter:

– Det er særligt i hovedløbet, hvor vi har lavet større gydestryg, at laksen dominerer, og her er der ingen eller kun meget få ørredyngel. Dette stemmer rigtig fint overens med de to arters biologi, hvor laksen dominerer i de større vandløb, mens ørreden søger langt op i de mindste bække. Vi havde dog håbet lidt på, at resultaterne havde set endnu bedre ud, men desværre har det vist sig, at nogle af de restaureringsprojekter, som er lavet i henhold til vandområdeplanen af kommunen, ikke har givet den effekt og det afkast, de burde.

Håber at kunne skabe bedre forhold for de ældre ørreder
Faldet i antallet af ældre ørreder har selvfølgelig givet anledning til nogle overvejelser.

– Vi har også, som i rigtig mange andre åsystemer, et fald i antallet af ældre ørreder. Det er svært at sige noget præcist om årsagen, da vi siden sidste fiskeplejeplan fra 2013 er stoppet med at sætte ørred ud. Årsagen kan derfor skyldes stop af udsætninger eller en øget prædation og dårlige fysiske forhold, ligesom det er påvist i en række andre danske vandløb. Formentlig er det en kombination af de to ting. En større fysisk variation, mere skånsom grødeskæring, mere dødt ved, og flere sten vil utvivlsomt forbedre forholdene for ældre ørrede og være med til at øge bestanden, siger Torben Hansen og afslutter:

– Der er i den nye Plan for fiskepleje peget på en række forbedringer og projekttiltag, som vi vil tage fat på i den kommende tid. Heldigvis er der også en række nye projekter i støbeskeen i Brede Å-systemet i de nye vandområdeplaner, som skal gennemføres inden 2027. Vi ser derfor også frem til flere gode, positive resultater i den næste Plan for Fiskepleje.