Kystens Midgårdsorm
Det er et kendt fænomen, at børsteormene sværmer i foråret til glæde for både fisk og kystfiskere. Den frynseklædte godbid gemmer alligevel på nogle spændende hemmeligheder, som vi kigger nærmere på her.
Børsteormen er et mytologisk væsen. Den bugter sig som en slange. Den har et hoved, der ville passe fint på et monster fra en Alien-film. Og så er ørreder og mange andre fisk vilde med den.
Når børsterne sværmer, kan du opleve forårets vildeste kystfiskeri – uanset om du svinger spinne-, kystmede- eller fluestangen. Vi har kendt til forårsfænomenet i årtier, men alligevel holder børsteormen på nogle af sine hemmeligheder.
4 FISKETIPS
1. Regulær sværmning starter som regel i marts/april – ved vandtemperaturer omkring 6 grader.
2. Følg sværmningerne igennem foråret. Start i delune brakvandsområder og ryk ud på åben kyst, efterhånden som temperaturen stiger.
3. Hold øje med måger og terner. De er rigtig gode til at opdage sværmende børsteorme.
4. Fisk gerne børsteorme eller imitationer året rundt. Som nævnt kan ormene blive tilgængelige for ørreden – også den for forårets sværmning.
EN NEDGRAVET GODBID
Børsteormen tilhører de leddelte orme. De mest almindeligt forekommende arter bliver 10-25 centimeter lange. Farverne spænder fra gul, grøn, brun til iriserende blå, ofte med en rødlig længdestribe. Hovedet er udstyret med et par udskydelige kæber, der, udover at være til nytte under jagten på byttedyr, også kan give en uforsigtig lystfisker et bid, der kan mærkes. Når de svømmer, foregår det med bugtende slangeagtige bevægelser.
Børsteormen tilbringer det meste af sit liv nedgravet i bundens dynd eller sand. Når de alligevel lejlighedsvis er let bytte for havørreden og andre af kystens jægere, skyldes det, at de ind imellem forlader deres hjem i sandet.
DERFOR FORLADER DE BUNDEN
Fødesøgning: De fleste af børsteormene er rovdyr, som udover at hapse, hvad der kommer forbi og si byttedyr fra sandet, også er i stand til at gå aktivt på jagt efter fødeemner på bunden. I hvor stor udstrækning børsteormene benytter denne evne, ved vi faktisk ikke.
Vandringer: Kystzonen er ikke en statisk og uforanderlig størrelse, derfor kan et sted, der synes perfekt for ormene lige nu, være aldeles uegnet om nogle måneder. Måske på grund af temperatursvingninger, iltsvind eller fødemangel.
Når ormene ikke er tilfredse med tilværelsen, kravler de op af deres rør og flytter til et sted, hvor forholdene er bedre. Det er forklaringen på, at forbavsede lystfiskere eksempelvis har fanget havørreder, der var stopfulde af børsteorme i vintermånederne.
Formering: Børsteormen tager sex så alvorligt, at de vil dø for det. En nat i det tidlige forår (typisk i marts og april) forlader de bunden for at formere sig. Hvordan dyr, der lever nedgravet i bundlaget, ved præcist, hvornår der er dansefest med happy ending oppe i det frie vand, var lidt af et mysterium – indtil forskerne opdagede, at formeringen er styret af månefaserne. Når naturen kalder, svømmer ormene op i det frie vand. Under sværmningen revner deres krop ganske enkelt, og ormene dør, mens deres kønsprodukter frigives i vandet.
NY VIDEN OM BØRSTEORME
Der findes mere end 6.000 arter af børsteorme i verden. Den franske forsker, Patrick Scaps' undersøgelser af børsteormen Hediste (tidligere Nereis) diversicolor (som også forekommer i vore farvande) har vist, at arten er ekstremt følsom over for bekæmpelsesmidler som parathion og malathion – som forekommer i sprøj- tegifte. Det gør det muligt at bruge børsteormen som en værdifuld miljøindikator, der kan sladre om uønskede stoffer i havvandet.
I 1990 dukkede de første invasive børsteorm op i Ringkøbing Fjord – i dag er der mindste 3 nye arter i vores farvande. En af disse, Marenzelleria viridis, skønnes at være skadelig for miljøet. Den kaldes også svovlorm, fordi den har en svovlproducerende aktivitet. De invasive arter følges med bekymring af biologer og myndigheder. I Holland har forskere fundet ud af, at børsteormen Hediste diversicolor kan være plantør. Børsteormen trækker spiredygtige frø ned i sine gange og er med til at skabe nye planter af sorten, engelsk vadegræs.
Hos mennesker menes hjernebarken, det yderste lag i hjernen, at spille en kritisk rolle i kreativ og analytisk tænkning. Detlev Arendt, en forsker ved det europæiske molekylærbiologiske laboratorium, har konstateret, at opbygningen af børsteormes hjernebark minder så meget om menneskets, at han tager det som et bevis på, at vi kommer fra en fælles forfader.
Handlen med orme til erhvervs- og lystfiskere er en milliardindustri. På verdensplan omsættes der ifølge en ny undersøgelse lavet af tidsskriftet Fish and Fisheries orme for 5,9 milliarder pund årligt.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 1, 2020.
