Fang Flere Fisk med Danmarks Sportsfiskerforbund og de danske grejbutikker

Fang Flere Fisk Cover Fang Flere Fisk er en håndsrækning til den nye lystfisker, eller til dig der blot har lyst til at lære endnu mere om lystfiskeriets mange muligheder. Guiden gør dig klogere på det grundlæggende udstyr og de basale teknikker til de mest almindelige fiskearter i Danmark.

Interessen for lystfiskeri er stigende, og derfor lancerer Danmarks Sportsfiskerforbund og de danske grejbutikker nu en komplet, trykt guide til de nystartede lystfiskere. Med Fang Flere Fisk-guiden får de nye lystfiskere de tips og tricks, de behøver for at komme godt i gang, og samtidig bliver de klædt på til at være ansvarlige ved fiskevandet.

Om Fang Flere Fisk

  • 100 sider.

  • Pris: 99,-

  • Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund

  • Partnere i projektet er grossisterne Fairpoint Outdoors, Pure Fishing, Svendsen Sport, Normark Shimano Nordic, Geoff Anderson, Zebco og Kott.

  • Den trykte guide kan findes hos over 30 butikker fordelt i hele landet fra 29. marts.

Lystfiskeri er verdens bedste hobby. Det mener vi lystfiskere i hvert fald selv, og i løbet af disse år er det også gået op for flere danskere, hvad lystfiskeri kan, og hvilke naturoplevelser der venter derude.

Men al begyndelse kan være svær, og mange kender sikkert følelsen af usikkerhed, når man starter på en ny hobby. Men fortvivl ej. Med den nye Fang Flere Fisk-guide giver Danmarks Sportsfiskerforbund og de lokalegrejbutikker dig al den inspiration og viden, som du har brug for, inden du kaster dig ud alle de spændende fiskemuligheder, der findes lige udenfor døren.

Fangflerefisk Havørred
Fangflerefisk Hornfisk
Fangflerefisk Turbåd

Her finder du Fang Flere Fisk-guiden

Fang Flere Fisk-guiden kan findes i næsten 30 butikker spredt over hele landet.

Aktiv Fritid
Brasholt
Effekt Lageret
FF Handel Skagen
Fiskeri og Natur
FLUER.DK
Forst & Jagthuset
Go Fishing – Odense og Aarhus
Hvidovre Sport
J.C. Fiskegrej og Fritid
JaFI
Jagt & Outdoor
Jagt & Fiskeri Skive
Jagt & fiskerimagasinet
Kolding Jagt & Fiskeri
Korsholm
Kott Fritid
Lystfisk
Lystfiskeren / OutdoorXperten
Lystfiskeren Holbæk
Michaels Jagt og Fisk
Nordisk Handelshus
Outdoor i Centrum
PH Grej 
Sport Dres
Sportshuset
TopGrej

En vidensbank til nye lystfiskere
Den 100 sider lange guide indeholder guides og tips og tricks til stort set alle de forskellige fiskearter og fiskemetoder – hvad enten du er helt grøn eller allerede har lidt erfaring fra tidligere.

Men foruden at guide og holde læseren i hånden hele vejen til succes ved fiskevandet, klæder Fang Flere Fisk også de nyudklækkede lystfiskere på til at passe på naturen og de vilde fisk.

Et samarbejde mellem Forbundet og grejbranchen
Fang Flere Fisk er udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med landets grejbutikker, og udgivelsen er støttet af de førende, danske fiskegrejsproducenter og -grossister.

Det glæder Danmarks Sportsfiskerforbund, at guiden er blevet en realitet, og at der nu findes en guide, som henvender sig direkte til alle dem, som vil i gang eller genfinde lystfiskeriet.

– Først og fremmest er vi glade for at kunne byde alle de nye lystfiskere velkommen til lystfiskeriets vidunderlige verden med en flot og informativ guide, som i fremtiden kan fungere som opslagsværk for lystfiskere. Samtidig indebærer det at være lystfisker også, at man passer på naturen og fiskene, når man færdes ved fiskevandet, og det formår Fang Flere Fisk også at formidle på en god og let måde, siger Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, og fortsætter:

– Der skal lyde en stor tak til alle grejbutikkerne, som også gerne vil klæde de nye endnu bedre på til livet som lystfisker, samt alle grossisterne, der har støttet op om projektet, slutter han.