Odsherreds Sportsfiskerforening inviterer til fiskekonkurrencen Ørreddag

Odsherred Kårup Strand og Knarbos Klint er blandt de mange gode pladser, der er i spil, når der er Ørreddag i Odsherred den 11. oktober.

Kysterne i Odsherred Kommune byder på mange spændende muligheder, så grib chancen for at vinde en fin præmie ved at deltage i Odsherreds Sportsfiskerforenings Ørreddag, der afholdes søndag den 11. oktober 2020.

Når Odsherreds Sportsfiskerforening afholder Ørreddag søndag den 11. oktober, må deltagerne fiske langs kysterne i Odsherred Kommune.

Det giver mulighed for både at fiske på den vestvendte side mod Storebælt og Sejerøbugten, på begge sider af Sjællands Odde og mod øst i Isefjorden, så uanset vindretning vil det være muligt at finde brugbart fiskevand.

Mød fiskebiologen fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Grejmagikeren fra Sjællands Odde ved klubhuset.

 

Fra kl. 13.30 til 15.30 holder Kaare Manniche Ebert ølkasseoplæg og svarer på spørgsmål om sportsfiskerforbund og biologi.

 

I samme tidsrum vil Steens Fiskegrej fortælle om sin produktion af blink og woblere og sælge et udvalg heraf.

Program
Fiskeriet må startes kl. 00.01, og der må fiskes frem til kl. 14.45.

Fra kl. 14.30 til 15.00 er der indvejning ved foreningens klubhus, Nygade 16, 4550 Asnæs.

Kl. 15.15 er der præmieoverrækkelse og efterfølgende hyggeligt samvær.

Afslutning på Online-konkurrence

 

Ørreddagen er samtidig sidste frist for at deltage i den online-konkurrence, som Odsherreds Sportsfiskerforening har haft kørende de seneste måneder.

 

Du deltager ved at melde dig ind i Facebook-gruppen "Medlemmer og venner af Odsherreds Sportsfiskerforening" og lave opslag i gruppen med dine fangster. Største havørred vinder gavekort på 3.000 kr.

 

Læs mere her.

Deltagerbevis
Deltagerbevis kan købes hos Outdoorcentret, Asnæs Centret 9C, 4550 Asnæs.

Du kan også vælge at overføre 100 kr. til Odsherreds Sportsfiskerforenings konto i Dragsholm Sparekasse, konto 0537 795348, eller du kan betale via MobilePay på nummeret 18067. Husk i begge tilfælde at skrive “ØD Fornavn Efternavn” i meddelelsesfeltet.

Læs mere om Ørreddagen her.

Konkurrenceregler
Laksefisk placeres foran andre arter uanset vægt.

Fisk indvejes urensede, og der må alene indvejes fisk, der er fanget med stang og kroget foran gællerne på kyststrækninger i Odsherred Kommune. 

Ved vægtlighed mellem flere fisk af samme art vil den korteste fisk opnå den højeste placering.

Deltagergebyr skal være indbetalt senest den 10. oktober 2020, kl. 23.59.

Man kan kun modtage præmie, hvis man er til stede ved præmieoverrækkelsen.