Liver Å Tredje weekend i september er det fiskekonkurrence ved Liver Å I Nordjylland.

Traditionen tro er der Liver Å Konkurrence den tredje weekend i september, så fra fredag den 18. september til lørdag den 19. september 2020 går det løs ved det nordjyske vandløb

Liver Å Konkurrencen arrangeres af Lystfiskeriforeningen for Liver Å. Det er en åben konkurrence, hvor der konkurreres i klasserne bækørred og havørred/laks.

Deltagerbevis købes ved Liver Mølle Kro, Skallerupvej 155, 9800 Hjørring fra fredag kl. 14.00, hvor konkurrencen starter.

Ved skuret på samme adresse er der løbende indvejning fredag kl. 14.00 - 20.00 og lørdag kl. 8.00 – 14.00. Her sælges også øl og vand, og ved indvejningen desuden pølser med tilbehør.

Konkurrencen slutter lørdag kl. 14.00, hvor efter der er præmieuddeling.

Deltagerbeviser koster 100 kr. for seniorer og 50 kr. for juniorer.

Liver 3 (1) Du kan stadig deltage i bækørredklassen, selv om du genudsætter din fisk.

Mulighed for genudsætning
– Det er muligt ved konkurrencen at genudsætte bækørrederne og stadig deltage i konkurrencen med fisken. Det kræver blot, at man tager et hurtigt billede af fisken med et målebånd ved siden af. Det er noget, vi er rigtig glade for, hvis deltagerne benytter sig af det, fortæller foreningens formand Daniel Larsen.