BLIV KLOGERE PÅ TUNEN I DANMARK

Near the end - photo Markus Lundgren.jpg Tilbage i 1920’erne til 1960’erne kunne Danmark prale af at have det bedste tunfiskeri i Europa, hvorefter tunen forsvandt sporløst. Nu er den vendt tilbage, og sidste års mærknings-forsøg kan forhåbentlig give indsigt i, hvorvidt det er muligt at etablere et bæredygtigt sportsfiskeri i fremtiden. Foto: Markus Lundgren

Efter mere end 50 års fravær er den blåfinnede tun tilbage i dansk farvand. Men hvorfor forsvandt den i sin tid, og hvordan ser fremtiden ud for tunfiskeri i Danmark igen? Få svar på det samt meget mere i denne udgave af "Bliv klogere på", hvor professor fra DTU Aqua, Kim Aarestrup, svarer på spørgsmål om kongen af vore farvande – den blåfinnede tun.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

DET MENER DSF OM TUNFISKERI
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for, at der indføres lystfiskeri på den blåfinnede tun i de danske farvande. Forudsætningen er, at tunbestanden er så stor og levedygtig, at fiskeriet ikke påvirker bestanden negativt. For at få mere viden om tunene, skubbede DSF sammen med flere andre på for at få gennemført den undersøgelse, som DTU Aqua gennemførte med hjælp fra sportsfiskere i 2017. Hvis projektet viser, at det er muligt at etablere et bæredygtigt lystfiskeri på tunene, så vil DSF arbejde for en kvote til de danske sportsfiskere. I disse år er den kommercielle kvote steget markant, fordi tunbestanden langs Europas kyster er i fremgang. Vi har derfor vurderet, at processen med at få en kvote bør begynde i år. Første skridt er taget – i juni mødtes DSF med repræsentanter for småbådsfiskerne.

Du har beskæftiget dig meget med den blåfinnede tun i Danmark. Hvad gør tunfisken så fascinerende?
Den blåfinnede tun er den største tunart og kongen i vore farvande. Den bliver kæmpestor, er næsten bygget som en tank, og samtidig synes jeg, den er enormt smuk med de blå og gule farver. Tunen har ingen svømmeblære, så den svømmer hele tiden – faktisk er den en svømmende muskel. Det betyder også, at den har et stort energibehov og er derfor en sand ædemaskine. Forskning har også vist, at tunen gerne krydser Atlanten i begge retninger, og den samme tun kan således have besøgt både Newfoundland og Den Mexicanske Golf i Nordamerika, men kan også have været en tur forbi Middelhavet og Kattegat i Europa.

Hvordan var fiskeriet efter tunfisk i Danmark tilbage i tiden, og hvorfor forsvandt tunen efterfølgende?
Tunfiskeriet i Danmark var berømt. Dels fordi der kun kom store tun herop, dels fordi meget af det var kystnært og folkeligt. De var blandt andet i vandet stort set lige uden for København, og der var store lystfiskerkonkurrencer i Øresund med hundredevis af deltagende både. Fiskeriet havde det ganske særlige kendetegn, at hvis man fik en tun på krogen, hejste man det gule tunflag. Man kunne nemlig ikke styre, hvor tunen gik hen, når først den var kroget. Derfor var flaget et signal til andre både om at vige for båden med tunen på krogen. Vi ved ikke, hvorfor tunen forsvandt, men de bedste bud er overfiskeri både af tunen generelt og dens fødefisk heroppe i vores farvande.

Professor fra DTU Aqua, Kim Aarestrup, var selv med under mærknings-forsøget i sensommeren 2017, og han fik da også mulighed for at mærke kræfterne fra en 200 kilos tun.
Professor fra DTU Aqua, Kim Aarestrup, var selv med under mærknings-forsøget i sensommeren 2017, og han fik da også mulighed for at mærke kræfterne fra en 200 kilos tun.

DYR SPISE
En stor blåfinnet tun toppede salgslisten på en auktion i Japan med en pris på hele 1,8 millioner dollar (10,3 millioner kroner, red.) tilbage i 2013. Japans borgere spiser omkring 75 procent af hele verdens fangst af blåfinnet tunfisk.

Hvorfor er tunfisken pludselig vendt tilbage til Danmark efter mere end 50 års fravær?
Forvaltningen af tunen er strammet op og vurderingen er, at bestanden er ved at være stor igen. Samtidig er fødefiskene såsom makrel og sild også vendt tilbage. Tunen spiser hovedsaligt makrel, sild og hornfisk på dens ædetogt i dansk farvand.

Hvad skal der til for, at danske lystfiskere kan få lov til at dyrke lystfiskeri efter tun igen?
Så skal Danmark have en kvote til fangst af tun. Tunfiskeriet fordeles af Den international Tun komite (ICCAT) og landene i EU har en stor andel af denne. Hvis vi får en kvote, kan vi starte et fiskeri. Det kan både ske kommercielt med notfiskeri (f.eks. som i Norge), men selvfølgelig også via fiskeri med stang. Mange steder drives der catch and release-fiskeri efter blåfinnet tun, hvor dødeligheden er minimal. En kvote kan med andre ord strækkes rigtig langt. Uanset hvad, så er det en politisk opgave at finde ud af, hvordan en eventuel kvote skal fiskes.

Hvorfor er de danske tunfisk så store set i forhold til dem, som bliver fanget i Middelhavet?
Det er kun store tun, der tager rejsen herop. De besøgende tun er her på æde-rejse i nogle måneder, mens vandet er varmt og fødefiskene er her i rigelig mængde. Turen herop er lang og samtidig er vandet relativt koldt heroppe i forhold til Middelhavet. Store tun kan svømme hurtigere og derfor foretage rejsen herop hurtigere. De store tun har også lettere ved at holde deres kropstemperatur høj nok, selvom vandet er relativt koldt. Den blåfinnede tun har nemlig et helt særligt biologisk varmeudvekslingssystem, hvor blodet, der løber i venerne fra den mørke muskulatur, overfører varme til arterierne, som leder blodet fra gællerne. Derved opvarmes det iltede blod, der løber fra gællerne, før det løber ind i musklerne igen. På den måde kan de holde kropstemperaturen i de vitale organer meget højere end det omgivende vand.

GIGANTISK FISK: Den største lystfiskerfangede blåfinnet tun vejede 679 kg, mens Danmarksrekorden er på 372 kg. Den blev fanget fra en fiskerbåd ud for Snekkersten tilbage i 1950. Foto: Markus Lundgren
GIGANTISK FISK: Den største lystfiskerfangede blåfinnet tun vejede 679 kg, mens Danmarksrekorden er på 372 kg. Den blev fanget fra en fiskerbåd ud for Snekkersten tilbage i 1950. Foto: Markus Lundgren

DEN BLÅFINNEDE TUN

Atlantisk eller blåfinnet tun (Thynnus thynnus) er den største af tunarterne og kan blive over 3 meter lang og veje op til ca. 700 kg.

 

Blåfinnet tun er en vandrefisk, som lever i store dele af Atlanterhavet. Den har to kendte gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet.

 

Historisk set var blåfinnet tun en vanlig gæst i skandinaviske farvande og også genstand for et betydeligt fiskeri, før den pludseligt forsvandt herfra for ca. 60 år siden. I de senere år er den blåfinnede tun vendt tilbage til de skandinaviske farvande.

Kilde: DTU Aqua.

Du var selv med under mærknings-forsøget af tun i sensommeren 2017. Hvad overraskede dig mest?
Først og fremmest den fantastiske entusiasme og hjælp de mange frivillige deltagere udviste. Men også hvor store og stærke de blåfinnede tun faktisk er, og hvor svære de var at lande. Det var en kæmpeoplevelse at hive en tun ind, også selvom vi var to mand til det. Tunen skal nemlig gerne hurtigt ind til mærkning, så folk bør altid deles om at fighte den.

Kan du så løfte sløret for, hvad mærknings-forsøget indtil videre fortæller jer om de danske tunfisk?
Ikke meget. De første data er fra de to tun, hvor korttidsmærkerne poppede op i Biscayen. Så vi ved, at nogle af dem i hvert fald er svømmet derned, efter de har været hos os. De gode data skulle gerne komme om nogle måneder, når langtidsmærkerne er programmeret til at poppe op.

Hvordan ser du tunens fremtid i Danmark?
Hvis man passer godt på tunbestanden og dens fødefisk heroppe, så går den en lys fremtid i møde med god plads til et fiskeri efter dem.

Denne artikel er bragt i Sportsfiskeren 4, 2018.

U-VENDING: Ved hjælp af sine små gule finner kan tunen vende 180 grader på halvdelen af sin kropslængde.
U-VENDING: Ved hjælp af sine små gule finner kan tunen vende 180 grader på halvdelen af sin kropslængde.