BLIV KLOGERE PÅ SKARVEN

Skarv-intro.jpg Skarven lever udelukkende af fisk, og den er ingen kostforagter. Netop betydningen af dens prædation på fiskebestande i Danmark har seniorforsker Niels Jepsen forsket i siden 2001, hvilket gør ham til den førende ekspert på området. Foto: Helge Sørensen

Skarven er om noget et omdiskuteret emne blandt mange lystfiskere, og ifølge seniorforsker fra DTU, Niels Jepsen, er skarv-situationen i Danmark uholdbar. Derfor har Sportsfiskeren stillet ham en række spørgsmål for at blive klogere på skarven, og de problemer den fører med sig.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

DET MENER DSF OM SKARVEN
Antallet af skarver og især deres fødesøgning i ferskvand er en trussel mod fiskebestandene. Forbundet arbejder for en fællesnordisk forvaltning, og har sammen med EAA sat skarv på den europæiske dagsorden med et event i Bruxelles den 9. oktober. Læs mere om Forbundets skarvpolitik her.

Skarven er jo et stort samtaleemne blandt mange danske lystfiskere. Kan det virkelig passe, at en enkelt fugl kan være en trussel for vores fiskebestande?
Ja, det er rigtigt, at fiskere og lystfiskere har været opmærksomme på, at deres fiskeri er påvirket af antallet af skarver helt siden 1990’erne, så det er ikke et nyt problem. Det kan virke overraskende, at en fugl kan give så store problemer for fiskebestandene, men der er jo tale om tusindvis af supereffektive og meget mobile rovdyr. De fleste forskningsresultater, vi har opnået gennem 15 års studier, peger entydigt på, at skarvernes prædation er en vigtig, negativ faktor for mange fiskebestande i åer, søer og på kysten.

Hvorfor er den blevet et problem, og hvordan har det set ud tidligere?
Skarven er blevet et stort problem, og det er efter min mening opstået, fordi der simpelthen er for mange rovdyr og for få fisk. Hvordan vi er kommet i denne situation, ved jeg ikke med sikkerhed, men fakta er, at skarver, marsvin og sæler konkurrerer om fiskene på kysterne og i fjorde, og bestandene af stationære kystfisk som ålekvabber, ål, skrubber og torsk er blevet meget kraftigt reduceret igennem de seneste 20 år. Det kan ses på det kystnære erhvervsfiskeri, som næsten er forsvundet, og i blandt andet Ringkøbing Fjord og Limfjorden er der konstateret sult hos både sæler og skarver, som får dem til at opsøge alternative fødekilder og jage i vandløbene. I denne periode har de også ædt en betydelig andel af både laks -og ørredsmolt, der vandrer ud i havet, hvilket har betydet en noget mindre opgang af havørred og laks, end der ville have været uden skarver. Op til 2010 havde skarverne ikke den store indflydelse på fiskene i åerne, bortset fra havørred og laks, men efter to kolde vintre begyndte skarverne i stort antal at søge føde i vandløb og søer, og det ændrede drastisk billedet set fra et sportsfiskerperspektiv. Siden da har vi gennemført flere undersøgelser af stalling og bækørred og resultaterne peger på, at prædationen fra skarverne er hovedårsagen til en drastisk nedgang i bestandene af så godt som alle fiskearter i vandløbene.

DSCF6597 copy.jpg (1)
REGULERING AF SKARVER: Der må ikke drives egentlig jagt på skarven i Danmark. Det forbyder EF's fuglebeskyttelsesdirektiv. Men der kan gives dispensation til at skyde skarver, hvis de gør omfattende skade.
Untitled-1.jpg SÅ MANGE ER DER: I dag findes der godt 30.000 ynglende par skarver i Danmark. Siden 1980 er skarvbestanden steget fra få hundrede par til over 40.000 omkring år 2000, hvor antallet af skarver i Danmark var på sit højeste.

Kan du give et eksempel, hvor skarven har haft store konsekvenser for fiskebestanden? 
Der findes mange veldokumenterede eksempler på dette både fra Danmark og udlandet, men jeg vil fremhæve skrubben i Ringkøbing Fjord. Fjorden er et optimalt opvækstområde for skrubber, der kommer ind som yngel fra Vesterhavet og hurtigt vokser sig store og tykke, og som har dannet grundlag for et decideret fiskeri med fangster op til 1.200 tons om året. Da der blev etableret en skarvkoloni i Ringkøbing Fjord, gik bestanden af skrubber kraftigt tilbage og fiskeriet ligeså. De seneste 20 år, er der kun blevet landet en brøkdel af, hvad der tidligere var normalt. Vores undersøgelser fra 2002-2005 viste, at skarverne åd alle vores 4.000 mærkede småskrubber, og at de i alt tog 1,4 millioner små skrubber på et år. Det er meget voldsomme tal, og jeg tror, at prædationen fra skarv er en af hovedårsagerne til, at de kystnære fladfisk er blevet sjældne de seneste år. Skrubben er jo ”havets kartoffel”, og man kunne førhen tage ungerne med ud på kysten og kaste en sandorm ud og så fange en håndfuld skrubber, men sådan er det langt fra i dag.

Skarven er vel også et problem i andre lande. Hvordan håndterer man den her?
Ja, skarvens påvirkning på fiskebestandene er et stort problem de steder, hvor der findes mange skarver, og det vil sige i det meste af Europa. I de fleste lande er der konflikter, og lokalt gøres der meget for at reducere antallet af skarv, men overordnet er der ikke nogen plan. I USA har man haft lignende problemer med en anden skarvart, og der har der været mange konflikter og forsøg på at reducere antallet af skarv kraftigt. Blandt andet blev der i 2016 af US Army skudt cirka 16.000 par skarv i en kæmpekoloni i Columbia River, fordi de åd op til 3,6 % af lakse-smoltene.

Hvad bliver der gjort for at finde en løsning på problemerne med skarver?
Skarven er omfattet af EU’s fugledirektiv og er derfor ikke en jagtbar art. I Danmark dikteres skarvforvaltningen af en forvaltningsplan, der forsøger at give rammerne for at løse konflikterne. Planen skrives af Naturstyrelsen med rådgivning fra mange interessenter, herunder ikke mindst Danmarks Sportsfiskerforbund. Den nuværende forvaltningsplan giver ret vide muligheder for regulering af skarver, især langs åer og ved søer. Der er blevet reguleret skarver i Danmark i 20 år, både i form af oliering af æg, så der ikke klækkes unger, direkte beskydning og fjernelse af kolonier. Der bruges hvert år betydelige ressourcer både fra Naturstyrelsen og fra frivillige på at forsøge at begrænse prædationen fra skarv. Jeg synes, det er en god forvaltningsplan, men der mangler klare målbare resultatmål, og det gør det svært at vurdere effekten af de konkrete tiltag.

Skarv-med-ål.jpg
GROVÆDER: Skarven spiser cirka 500 g fisk hver dag, og den har et stort spænd i byttestørrelse. Den tager små byttedyr som sandkutlinger og rejer, altså bytte under 1 g men den kan godt æde gedder, ørreder og ål op til 1,5 kg. Foto: Lars Mejlby

Hvad mener du, at der kan gøres ved problemet, så der både er plads til skarver og fisk?
Jeg mener selv, at hovedproblemet er den manglende føde langs kysten. Det er her, skarven burde finde sin føde, og de danske kyster burde kunne producere nok fisk til den skarvbestand, vi har, men det kan den bare ikke. Vi har nu en meget uholdbar situation, hvor enhver god årgang af skrubber, torsk, sej eller andre kystfisk hurtigt bliver ædt op af rovdyr. Både sæler, skarver og marsvin jager deres bytte langs kysten, og når kapaciteten til at æde alle størrelser af fisk er så stor, og rovdyrene er så mobile, er det svært at se, hvordan fiskebestandene kan komme på fode igen. Derfor mener jeg, at det på kort sigt gælder om at holde skarver væk fra vandløb og søer. På langt sigt gælder det om at nedbringe bestanden til et niveau lige under bærekapaciteten, så der bliver mulighed for, at nogle gode årgange af fisk kan nå gydestørrelse, og der igen kan være en reel produktion at fiske på kysten og i fjorde.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 5, 2018.