Nyt liv til Aarhus Å

smolt-1.jpg Det er fisk i denne størrelse, der udsættes onsdag den 18. april ved Mølleparken midt i Aarhus.

Siden etableringen af Årslev Engsø er det gået stærkt tilbage for havørreden i Aarhus Å. Derfor har der gennem de senere år været årlige udsætninger af ørredyngel og smolt. I år er ingen undtagelse.

Smoltudsætning i Aarhus midtby

Tid: Onsdag den 18. april 2018 klokken 14.00.

Sted: Mølleparken, 8000 Aarhus C.

Hvert år udsættes der ørredyngel og smolt på forskellige lokaliteter øverst i vandløbene i et meget stort område i både Giber Å og Aarhus Å’s vandsystemer. Desuden foretager man en meget spektakulær udsætning i Aarhus Å ved Mølleparken ved det gamle hovedbibliotek midt i Aarhus.

presseopbud.jpg Smoltudsætningen ved Mølleparken tiltrækker som regel lokale medier og de tv-stationer, der er hjemmehørende i Aarhusområdet.

En tv-begivenhed

Igen er i 2018 er der en stor udsætning ved Mølleparken, og den finder sted onsdag den 18. april 2018 klokken 14.00. En begivenhed, der meget ofte tiltrækker stor opmærksomhed fra lokale medier og de tv-stationer, der er hjemmehørende i Aarhus-området.

I dagene efter udsætningen bør man som lystfisker finde sig et andet sted at fiske, hvis man støder på stimer af de små smolt langs Aarhus-kysten.

Læs mere om udsætning af smolt