Kolde gevinster på Øresund

anders7.png

Med udsigt til stille vand på Øresund fredag den 6. januar havde Anders Larsen fra Ølstykke fået overbevist sin chef om, at han skulle holde en fridag, så han kunne komme ud med sin kajak. Hensigten var at se, om han kunne få fuldt hus på den nye torskekvote med fem torsk pr. dag.

Da han kom ud på vandet kl. 12 var der fem minusgrader, stille vejr og rigtig god sigt helt til Sverige.

- Jeg fik sat mine to stænger med dipsi diver og henholdsvis et 30 g Toby blink og en wobler. I de første tre timer skete der ikke meget. Jeg kæmpede mod ålegræs, som drev alle steder grundet blæsevejret tidligere på ugen og gik derfor over til vertikal fiskeri, men det ville heller ikke smide noget af sig, og der var intet at se på ekkoloddet, fortæller Anders og fortsætter: 

Da jeg var kommet utrolig lagt væk fra land i min søgen efter torsk, valgte jeg at søge tættere på kysten igen, hvilken var det, der skulle til, for her faldt et hug af en torsk på lige under 2 kg i fin spisestørrelse på Toby blinket.

Lidt senere huggede en lille havørred, som blev genudsat, så Anders valgte at sejle tilbage over området. Det gav endnu en havørred, og denne gang var det et fint eksemplar på 49 cm. Den faldt også for det hvide Toby blink.

anders6.png