Foredrag med fiskeinstruktør Lasse Elmgren

Den passionerede fluefisker Lasse Elmgren holder foredrag om et eventyrligt fiskeri i ind- og udland med enhånds fluestang. Hør om spændende steder og muligheder i Danmark, du måske ikke vidste fandtes.

Kom med rundt i verden, og hør, hvor billigt du rent faktisk kan opsøge dit eget fiskeeventyr. Du kommer med til alverdens destinationer, der byder på alt fra fiskeri i pulserende elve til fantastiske troper og åbne kyster. Uanset om du er fluefisker, spinnefisker eller noget tredje, så får du et indblik i de fiskemuligheder, der kan være rundt omkring.

Foredragets varighed: 2 timer inkl. 15 min. pause og røverhistorier.

Booking: Foredraget kan bookes gratis af Danmarks Sportsfiskerforbunds foreninger i hele landet. For at bestille et foredrag, kontakt Lasse Elmgren på tlf. 26213954 eller e-mail: lasseej@gmail.com.

Ikke medlemsforening?
Foreninger, der ikke er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, kan også booke et fiskeforedrag. Et foredrag koster 3500 kr. plus moms for ikke-medlemsforeninger. Kontakt Jonas Andersen på joa@sportsfiskerforbundet.dk for at høre mere.