Book et gratis fiskeforedrag til jeres forening

Søger I et spændende arrangement til en åben klubaften i foreningen? Så book et gratis fiskeforedrag med Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskeinstruktører. Vi tilbyder 30 gratis fiskeforedrag for medlemsforeninger i Sportsfiskerforbundet i efterårs-/vintersæsonen 2020/2021. Hver forening kan booke 1 gratis foredrag efter først til mølle-princippet.

Som medlemsforening koster det jer ikke noget at få en foredragsholder ud. Men det er et krav, at alle kan deltage i arrangementet, også dem, der endnu ikke er medlem af foreningen.

Kontakt foredragsholderen for at booke et foredrag, og tag fat i Danmarks Sportsfiskerforbund for at bestille en poster til markedsføring af jeres arrangement i lokalområdet.

Ikke medlemsforening?
Foreninger, kulturhuse eller andre virksomheder, der ikke er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, kan også booke et fiskeforedrag. Et foredrag koster 3500 kr. plus moms for ikke-medlemsforeninger. Kontakt Jonas Andersen på joa@sportsfiskerforbundet.dk for at høre mere.