• Lørdag den 28. maj 2022 kl. 10.00

FULDT BOOKET - Tørflue- og nymfefiskeri i Grindsted Å

tørfluefiskeri.jpeg

Det lette fiskeri i den klare Grindsted Å

Tilmeldingsfrist: 28.05.2022 kl. 12.00

For begyndere og let-øvede

Tidsrum: 10.00 – 17.00

Mødested: Grindsted Roklub – Vestre Boulevard 18 A, 7200 Grindsted

Alle deltagere skal have gyldigt fiskekort til ZONE 5 på Grindsted Å

Niveau: Begyndere og let-øvede


Beskrivelse:

Den klarvandede Grindsted Å er en af Danmarks perler, når det kommer til det lette tørflue- og nymfefiskeri. Denne spændende form for fiskeri kræver præcise kast, delikate præsentationer og ikke mindst evner til at snige sig ubemærket ved åens bred.

Danmarks Sportsfiskerforbund er glade for at kunne invitere dig på dette éndagskursus, som finder sted ved Grindsted Å, hvor vi vil forsøge at overliste en af åens ørreder.

Du vil som deltager blive præsenteret for fluevalg og teknikker, inden vi går i gang med det praktiske fiskeri i den absolutte højsæson for majfluefiskeri efter ørred. Kurset afholdes af lokalkendt guide, som har fisket åen fra barnsben. Du vil, inden kurset finder sted, modtage en mail fra kursuslederen om fluevalg og yderligere info.


Du skal medbringe:

  • Vandtæt fodtøj i form af skridtstøvler eller waders.
  • En fluestang i klasse 4-6 med en passende Wf line, samt forfangsmateriale i tykkelsen 0,16 - 0,20
  • Polaroid-briller og tørfluer, der imiterer vårfluen, majfluen, samt et par belastede nymfer er rigeligt til dagens fiskeri.
  • Et mindre knudefrit net må påregnes, da alle fisk genudsættes.
  • Påregner du at fiske videre om aftenen på egen hånd, er myggenet en absolut fordel.
  • Fiskekort til Zone 5 på Grindsted Å.
  • Drikkevarer. Der bliver sørget for sandwich til deltagerne.


Instruktør:

Jeppe Bøgh

jeppe.boegh34@gmail.com

mobil: 30302256


Afmelding

Afmelding skal ske senest en måned, før kurset afholdes. Der opkræves et afmeldingsgebyr på 100 kr.

Sker afmeldingen mindre end en måned, før kurset afholdes, vil der ikke ske refundering.

Instruktør

Prisoverblik

Medlem: kr. 650,00
Ikke-medlem: kr. 1.100,00