Laksefluekursus for begyndere 5.-7. juni 2020 Skjern Å AFLYST

5. juni 2020 kl. 10:00 (Kun for medlemmer)

Pris pr. person: 1.410 kr.

Laksefluekursus for begyndere 5.-7. juni 2020 Skjern Å AFLYST

LAKSEKURSUS FOR BEGYNDERE MED TOHÅNDS FLUEGREJ


                                     Program 5-7. juni 2020 ved Skjern Å


Sted: Zpey Lodge, Ånumvej 160, 6900 Skjern

Pris: Ved  14 deltagere 1410 kr.

Arrangør: Danmarks Sportsfiskerforbund og Zpey

Kursusleder: Orla Bertram-Nielsen, DSF (O) mail.: fishfun@mail.dk. mobil: 20129338

Instruktører; Per Gylling, Zpey (PG) og Per Jørgensen, DSF (PJ). Alle instruktører (AI)


Fredag 5. juni:

17.00-17.30     Ankomst og indkvartering                                                                                            

17.30-18.30     Velkomst og præsentation. Kaffe.                                                                           

18.30-19.30     Grejvalg - især om flyde- og synkeliner.                                                   

19.30-?????    Grejtjek. Kastedemo på græs. Hygge og snak.                                                  


Lørdag 6. juni:

8.00-8.45         Morgenkaffe og rundstykker

9.00-10.00       Laksestrategi - især først på sæsonen. En mental sport.                           

10.00-11.00     Sæsonens fluevalg

11.30-13.00     Kastedemo ved åen. Over- og underhåndskast ved danske åer.           

13.00-13.45     River lunch. Frokost i det grønne

14.45-16.00     Forskellige affiskningsmetoder ved åen.                                                            

16.00-18.00   Individuel kasteinstruktion ved åen

18,30-19.15     Aftensmad i lodgen. Skjern-burger. Evt. opdeling i hold

19.30-????      Praktisk fiskeri . Læsning af vandet. Typiske laksepladser.         

                                                                                                            

                                                         

Søndag 7. juni:

8.00-8.45          Morgenkaffe og rundstykker

9.00-10.00       Den perfekte drift. Fluens hastighed og eksponering                              

10.00-11.00     Krogning, udtrætning og landing. Genudsætning og evt. foto                  

11.00-12.00     De stærkeste knuder og splejsninger                                                             

12.00-12.45   Frokost. Sandwich

13.00-13.45     Kastedemo ved åen. Diverse speykast                                                        

13.45-14.45     Kasteinstruktion diverse speykast. Finpudsning                                                

14.45-17.00   Praktisk fiskeri                                                                                                         

17.00-17.30     Kort evaluering. Grillpølser                                                                                  



Ikke inkluderet i kursusprisen - Deltagerne medbringer selv:

Rigelig med påklædning og skiftetøj til al slags vejr

Tohånds fluestang 12½-14 ’ + passende hjul + flyde- og synkeline + forfangsmateriale.

OBS. Tag jeres laksegrej med, som det er. Vi optimerer sammensætningen på kurset.

Instruktørerne bestiller dagkort ved kursusstart.

Obligatorisk laksetegn købes på www.skjernaasam.dk. Læs regler sammesteds

Sengetøj eller sovepose inkl. lagen og hovedpuse

Drikkevarer og evt. mellemmåltider og snacks. De nævnte måltider indgår dog i prisen.

NB. Storekvoten for laks over 75 cm må forventes at være opfisket


Farlige fluer til Skjern Å


Spørgsmålet om, hvilke fluer der fungerer godt til laksefiskeriet ved Skjern Å, kan ikke besvares entydigt.

I de rigtige hænder kan stort set alle kendte mønstre fange laks i åen og det er ofte sådan, at de bedste fluer er dem, man tror mest på - forudsat de efter forholdene fiskes så livagtigt som muligt samt anvendes i de rigtige størrelser og i den rette dybde.


Derfor kan der laves kilometer-lange lister over mere eller mindre kendte fluemønstre. mens dygtige fiskere i virkeligheden let kan nøjes med 4-5 forskellige mønstre i varierede strørrelser fra 2-3 cm op til 15 cm. Heraf bør nogen være ubelastede, mens andre bør være mere eller mindre vægtbelastede.


Den gamle tommelfinger-regel ”Lyse fluer i lyst vejr og mørke fluer i mørkt vejr” fungerer ganske tit.


En lang række ældre mønstre, klassikere som Red Tag Palmer, Skjern Fluen, Thunder & Lightning, green Highlander, Chillimps, Red Butt, Rusty Rat, General Practitioner, Hairy Mary, Ally’s Shrimp og Uldsok er fortsat lige som velfangende, som de altid har været


Samme gælder en række af dagens populære mønstre som Beiss, Bananen, Munker og mange flere. Flere af de nævnte evt. både som rør- og/eller krogfluer.


Mange af de klassiske mønstre kan i øvrigt ”moderniseres” med nye materialer - og gamle krogfluer ændres ofte til rørfluer.


Der findes masser af gode fluemønstre både på internettet i en lang række bøger - bl.a. i Jan Grünwalds bøger. Jan har endda udgivet en fin bog med titlen ”Farlige laksefluer - og hvordan man binder dem”


Instruktørerne på kurset bruger primært egne mønstre, som det derfor ikke giver mening at opremse her, men vi åbner gerne vore æsker på kurset, så I ved selvsyn kan konstatere, hvad vi foretrækker at binde på forfanget.


Til gengæld henstiller vi, at I inden kursusstart sætter jer ind i det gældende regelsæt for fiskeri et i den lakseførende del af Skjern Å, herunder selvfølgelig regler for krogstørrelser og modhageløse kroge mm.

Reglerne finder I på www.skjernaasam.dk og spørgsmål vedrørende fortolkning af reglerne er selvsagt velkomne i starten af kursusforløbet.