Under en sejlads i sidste uge observerede havbiologer flere steder nord for Helsingør flygtende og skræmte hornfisk, som man så det tilbage i 40’erne og 60’erne, hvor de mægtige atlantiske tun huserede under overfladen i Øresund.
- Meget har jeg set i min tid på havet, men dette tog kegler – Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne, udtaler marinbiolog Jens P. Jeppesen fra Øresundsakvariet i Helsingør.
- En hel flok af store hornfisk skød fri af vandet et stykke væk fra båden og fløj over og på vandoverfladen ligesom flyvefisk 10-30 m væk, som var de jaget af et monster under vandoverfladen.
Længere oppe langs kysten på de samme 11-17 m vand gentog seancen sig 2 gange. Flokke af hornfisk røg fri af vandet i panisk flugt. Vi tænkte, at det muligvis var marsvin, sæler eller sågar delfiner, der jagede hornfiskene op, også selvom de sjældent jager fiskene på den måde. Men selvom vi lå længe i området, var der ikke skyggen af hverken marsvin, sæler eller delfiner!
Oppe foran Hornbæk Plantage begyndte vi at se masser af marsvin, og pludselig skød der en stor mørk fiskeskikkelse gennem overfladen ca. 200 m ude, og en masse byttefisk flygtede for livet. Denne observation tydede på, selvom det var langt væk, at der kunne være tale om en stor fisk på ca. 40-50 kg, og måske var det en tun, udtaler Jens P. Jeppesen.
Efter sejladsen kontaktede Øresundsakvariet sejlere og erhvervsfiskere i området og flere kunne fortælle om lignende oplevelser både i Øresund og langs nordkysten helt til udmundingen af Roskilde Fjord. Desuden havde en erhvervsfisker faktisk fanget en mindre tunart på 2-3 kg.
Efter at have set fænomenet med de springende hornfisk med egne øjne er marinbiolog på Øresundsakvariet Jens P. Jeppesen ikke i tvivl!
- Nogle arter af tun og måske også den atlantiske tun, er helt sikkert inde i Øresund i øjeblikket, lokket hertil af de kolossale mængder af store makreller og hornfisk, som lige nu huserer i Sundet og som har givet specielt fritids- og erhvervsfiskerne store fangster af kæmpemakreller, udtaler han.
|
06.02.2012 - 16:29
|
12.02.2012 - 08:10
|
07.02.2012 - 10:09
|
07.02.2012 - 10:08
|
|
08.02.2012 - 07:55
|
08.02.2012 - 08:40
|
12.02.2012 - 08:00
|
10.02.2012 - 11:00
|
|
10.02.2012 - 07:55
|
06.02.2012 - 10:57
|
05.02.2012 - 23:25
|
09.02.2012 - 08:25
|
Kommentarer
Spændende! Meget endda... Så
Spændende! Meget endda... Så ville det være rart, hvis de kære erhvervsfiskere kunne se lidt længere end til spidsen af egen næsetip og undlade at rovfiske hele bestanden op af havet, så snart den viser sig. -Bare en tanke...