Mere om

Fiskegenrer

Trolling

Lokaliteter

Als

Denne artikel

Trekilos ørred vandt trollingtræf på Als

Publiceret den 06.05.2010 - 20:16

Jens Lassen med vinderørreden på 2.97 kilo.I dagene 24. og 25. april afholdt Als Trolling og Småbådsklub sit årlige trolling- og småbådstræf med både danske og udenlandske deltagere.

De mange smukke bugter og fjorde ved Als danner perfekte rammer for et udfordrende og spændende fiskeri, hvorfor næsten 30 trolling-teams havde tilmeldt sig for at dyste om præmier for over 35.000 kroner, skriver Søren Matthiesen for klubben, der er en underafdeling af Alsiske Kystfiskere.

Da andendagen lakkede mod enden, var der blevet indvejet en del havørreder, men desværre kunne blot fire af fiskene overholde konditionskravene. Der blev dog også indvejet nogle få torsk.

Vinder af konkurrencen blev Jens Lassen med en fin ørred på 2,97 kilo og 65,5 cm fanget i Åbenrå Fjord, fortæller Søren Matthiesen, som takker deltagere, sponsorer og de mange frivillige hjælpere for en hyggelig weekend i det sønderjyske.