Mere om

Arter

Torsk

Fiskegenrer

Havfiskeri

Fiskevande

Hav

Emner

Kroge

Lokaliteter

Øresund

Denne artikel

Torskeprojektet på Øresund

Publiceret den 24.09.2011 - 13:15

Testfiskeri på Øresund.Er det muligt at reducere risikoen for at fejlkroge torsk, uden at det går ud over chancen for at kroge dem i munden? Det spørgsmål har tre års testfiskeri med næsten 1000 torsk på rælingen afklaret. Resultaterne viser, at det rent faktisk er muligt at nedbringe fejlkrogningsraten uden, at det går ud over antallet af korrekt krogede torsk. Det anbefalede rig nedsætter fejlkrogningsraten fra 52 % til 36 % samtidig med, at det fanger 15 % flere torsk i munden.

Selv om testfiskeriet viste, at det er muligt at reducere andelen af fejlkrogede torsk til 36 %, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at der bør arbejdes seriøst på at bringe det tal endnu længere ned.
– Vi er stolte over det fine resultat, som vi har fået i samarbejde med de engagerede sjællandske lystfiskere og skipper Peder Elberg på Jaws. Men vi vil gerne have bragt andelen af fejlkrogede torsk endnu længere ned. Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor opfordre alle, der har aktier i vinterens bulefiskeri på Øresund – det gælder både dem, der fisker, sejler med lystfiskerne, laver grej eller skriver om det – til at gå aktivt ind i arbejdet med at gøre vinterens bulefiskeri mere skånsomt, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Du kan læse meget mere om undersøgelsen samt se det anbefalede rig oktober-udgaven af Sportsfiskeren. Derudover kan du læse hele afrapporteringen fra de tre års testfiskeri i det vedhæftede dokument.

BilagStørrelse
Testfiskeri.pdf1.47 MB